9.4.2018
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 123/8
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Landesverwaltungsgericht Oberösterreich (Østrig) den 21. december 2017 — Ahmad Shah Ayubi
(Sag C-713/17)
(2018/C 123/11)
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Landesverwaltungsgericht Oberösterreich
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Ahmad Shah Ayubi
Sagsøgt: Bezirkshauptmannschaft Linz-Land
Præjudicielle spørgsmål
1)
Skal artikel 29 i direktiv 2011/95/EU (1), hvorefter en medlemsstat er forpligtet til at yde personer med international beskyttelse (i den medlemsstat, der har tildelt denne beskyttelse) den nødvendige sociale bistand, som statsborgere i en medlemsstat modtager, fortolkes således, at den opfylder de kriterier om direkte anvendelighed, som Domstolen har udviklet i sin praksis?
2)
Skal artikel 29 i direktiv 2011/95/EU fortolkes således, at den er til hinder for en national bestemmelse, som kun yder asylberettigede med permanent opholdstilladelse social bistand i form af behovsorienteret mindstesikring i fuldt omfang og dermed i samme omfang som medlemsstatens statsborgere, men nedsætter den sociale bistand fra den behovsorienterede mindstesikring for de asylberettigede, der kun har fået tildelt en tidsbegrænset opholdstilladelse, og dermed med hensyn til den sociale bistands størrelse sidestiller disse med personer med subsidiær beskyttelse?
(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/95/EU af 13.12.2011 om fastsættelse af standarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som personer med international beskyttelse, for en ensartet status for flygtninge eller for personer, der er berettiget til subsidiær beskyttelse, og for indholdet af en sådan beskyttelse (EUT 2011, L 337, s. 9).