14.1.2019
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 16/41
Rettens dom af 15. november 2018 — Mabrouk mod Rådet
(Sag T-216/17) (1)
((Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik - restriktive foranstaltninger over for visse personer og enheder på baggrund af situationen i Tunesien - foranstaltninger truffet over for personer, der er ansvarlige for uretmæssig tilegnelse af statsmidler, og over for personer og enheder, der er knyttet til dem - indefrysning af midler - liste over de personer, enheder og organer som er omfattet af indefrysningen af midler - opretholdelse af sagsøgerens navn på listen - utilstrækkeligt faktuelt grundlag - åbenbart urigtigt skøn - retlig fejl - princippet om god forvaltningsskik - rimelig frist))
(2019/C 16/49)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Mohamed Marouen Ben Ali Ben Mohamed Mabrouk (Tunis, Tunesien) (ved advokaterne J.-R. Farthouat, N. Boulay og S. Crosby)
Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved V. Piessevaux og J. Kneale, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
Søgsmål i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om annullation af Rådets afgørelse (FUSP) 2017/153 af 27. januar 2017 om ændring af afgørelse 2011/72/FUSP om restriktive foranstaltninger over for visse personer og enheder på baggrund af situationen i Tunesien (EUT 2017, L 23, s. 19), og Rådets afgørelse (FUSP) 2018/141 af 29. januar 2018 om ændring af afgørelse 2011/72/FUSP om restriktive foranstaltninger over for visse personer og enheder på baggrund af situationen i Tunesien (EUT 2018, L 25, s. 38), for så vidt som disse afgørelser vedrører sagsøgeren.
Konklusion
1)
Rådet for Den Europæiske Union frifindes.
2)
Mohamed Marouen Ben Ali Ben Mohamed Mabrouk bærer sine egne omkostninger og betaler de af Rådet for Den Europæiske Union afholdte omkostninger.
(1) EUT C 195 af 19.6.2017.
Full & Egal Universal Law Academy