Sag T-369/17: Rettens dom af 7. juni 2018 — Winkler mod Kommissionen (Personalesag — tjenestemænd — overførsel af nationale pensionsrettigheder — afgørelse om fastsættelse af antallet af pensionsgivende tjenesteår — rimelig frist — ret til kontradiktion — retssikkerhed — ligebehandling — berettiget forventning — ansvar — økonomisk tab)
C2592018DA3510120180607DA0048351351
Rettens dom af 7. juni 2018 — Winkler mod Kommissionen
(Sag T-369/17) ( 1 )
»(Personalesag — tjenestemænd — overførsel af nationale pensionsrettigheder — afgørelse om fastsættelse af antallet af pensionsgivende tjenesteår — rimelig frist — ret til kontradiktion — retssikkerhed — ligebehandling — berettiget forventning — ansvar — økonomisk tab)«2018/C 259/48Processprog: tysk
Parter
Sagsøger: Bernd Winkler (Grange, Irland) (ved advokat A. Kässens)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved T. Bohr og L. Radu Bouyon, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
Søgsmål støttet på artikel 270 TEUF med påstand dels om annullation af afgørelsen af 26. september 2016 fra Kommissionens Kontor for »Forvaltning og Fastsættelse af Individuelle Rettigheder« (PMO) om fastsættelse af det antal pensionsgivende tjenesteår, der skal tages hensyn til i Den Europæiske Unions institutioners pensionsordning efter en ansøgning om overførsel af de pensionsrettigheder, som sagsøgeren havde erhvervet inden hans indtræden i Unionens tjeneste, dels om erstatning for det tab, sagsøgeren angiveligt har lidt som følge af de ulovligheder, som Kommissionen begik i forbindelse med behandlingen af hans ansøgning om overførsel.
Konklusion
1)
Europa-Kommissionen frifindes.
2)
Hver part bærer sine egne omkostninger.
( 1 ) – EUT C 249 af 31.7.2017.
Full & Egal Universal Law Academy