15.4.2019
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 139/47
Rettens dom af 5. marts 2019 — Yellow Window mod EIGE
(Sag T-439/17) (1)
(Offentlige tjenesteydelseskontrakter - udbudsprocedure - levering af tjenesteydelser i forbindelse med en undersøgelse af kvindelig kønslemlæstelse - afvisning af en tilbudsgivers tilbud - begrundelsespligt - sammenhæng mellem de ledsagende bemærkninger og karakteren - ansvar uden for kontraktforhold)
(2019/C 139/46)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Yellow Window (Antwerpen, Belgien) (ved advokat M. Velardo)
Sagsøgt: Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder (ved advokaterne V. Ost og M. Vanderstraeten)
Sagens genstand
For det første en påstand i henhold til artikel 263 TEUF om annullation af afgørelse af 8. maj 2017, truffet af EIGE, om afslag på det tilbud, som sagsøgeren havde afgivet i forbindelse med udbudsprocedure EIGE/2017/OPER/04, og af afgørelserne, hvormed det tilbud, der blev afgivet af selskabet Y, blev antaget, og hvormed kontrakten blev tildelt dette selskab, for det andet en påstand i henhold til artikel 268 TEUF om erstatning for den skade, som sagsøgeren er blevet påført som følge af disse afgørelser, og for det tredje og subsidiært en påstand om kompensation på grund af de uregelmæssigheder, der blev begået i forbindelse med tildelingen af kontrakten.
Konklusion
1)
Afgørelse af 8. maj 2017, truffet af Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder (EIGE), om afvisning af det tilbud som Yellow Window NV havde indgivet i forbindelse med udbudsprocedure EIGE/2017/OPER/04, og afgørelserne af 8. maj 2017, hvormed det tilbud, der blev afgivet af selskabet Y, blev antaget i forbindelse mede denne procedure, og hvormed kontrakten blev tildelt dette selskab, annulleres.
2)
I øvrigt frifindes Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder.
3)
Yellow Window bærer 25 % af sine egne omkostninger og EIGE bærer sine egne omkostninger og betaler 75 % af de af Yellow Window af holdte omkostninger.
(1) EUT C 338 af 9.10.2017.
Full & Egal Universal Law Academy