20.5.2019
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 172/29
Rettens dom af 26. marts 2019 — Grækenland mod Kommissionen
(Sag T-480/17) (1)
(EGFL og ELFUL - udgifter, der er udelukket fra finansiering - udgifter afholdt af Grækenland - faste finansielle engangskorrektioner - krydsoverensstemmelse - kontrol af de lovgivningsbestemte forvaltningskrav - analyse af risiciene - vurdering af det økonomiske tab - begrundelsespligt - proportionalitet)
(2019/C 172/40)
Processprog: græsk
Parter
Sagsøger: Den Hellenske Republik (ved G. Kanellopoulos og A. Vasilopoulou, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved D. Triantafyllou og A. Sauka, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
Søgsmål i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om annullation af Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/1144 af 26. juni 2017 om udelukkelse fra EU-finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt inden for rammerne af Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (EUT 2017, L 165, s. 37), for så vidt som Den Hellenske Republik i forlængelse af undersøgelsen med referencenummeret ΧC/2014/002/GR pålægges faste, finansielle engangskorrektioner for et samlet beløb på 1 182 054,17 EUR på grund af mangler ved anvendelsen af krydsoverensstemmelse (EGFL og ELFUL).
Konklusion
1)
Europa-Kommissionen frifindes.
2)
Den Hellenske Republik betaler sagsomkostningerne.
(1) EUT C 357 af 23.10.2017.
Full & Egal Universal Law Academy