4.2.2019
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 44/36
Rettens dom af 29. november 2018 — WL mod ERCEA
(Sag T-493/17) (1)
((Personalesag - kontraktansatte - administrativ undersøgelse - forlængelse af prøvetiden - forberedende akt - afskedigelse - meddelelse af afskedigelsen ved e-mail - klagefrist - begyndelsestidspunkt - afvisning - overholdelse af væsentlige formforskrifter - afgørelse om afskedigelse ved prøvetidens udløb - brud på tillidsforhold - ansvar - anmodning om afholdelse af retsmøde fremsat i stævningen og ikke gentaget i overensstemmelse med procesreglementets artikel 6, stk.2))
(2019/C 44/46)
Processprog: italiensk
Parter
Sagsøger: WL (ved advokat F. Elia)
Sagsøgt: Forvaltningsorganet for Det Europæiske Forskningsråd (ERCEA) (ved F. Sgritta og M. Chacón Mohedano, som befuldmægtigede, bistået af advokat A. Dal Ferro)
Sagens genstand
Søgsmål støttet på artikel 270 TEUF med påstand om, for det første, annullation af ERCEA’s afgørelse om afskedigelse, meddelt mundtligt til sagsøgeren den 10. januar 2017, om øjeblikkelig genoprettelse af ansættelsesforholdet og om, at ERCEA tilpligtes at betale alle de i mellemtiden forfaldne lønudbetalinger, for det andet, annullation af ERCEA’s afgørelse af 28. oktober 2016 om forlængelse af sagsøgerens prøvetid og om, at det fastslås, at denne prøvetid ikke eksisterede fra den 1. november 2016, for det tredje, annullation af de retsakter, som indgår i en administrativ undersøgelse foretaget af Kommissionens Kontor for Undersøgelser og Disciplinære Foranstaltninger (IDOC) og af denne undersøgelses rapport af 7. november 2016 samt om, at ERCEA tilpligtes at fjerne den nævnte undersøgelse fra det personaleadministrative it-system og fra alle de øvrige databaser, som findes i Den Europæiske Unions institutioner, for det fjerde, annullation af ERCEA’s afgørelse om afskedigelse af 22. december 2016, som sagsøgeren modtog den 24. januar 2017, om øjeblikkelig genoprettelse af ansættelsesforholdet og om, at ERCEA tilpligtes at betale erstatning for det tab, som udgøres af de forfaldne lønudbetalinger siden datoen for afskedigelsen og indtil offentliggørelsen af dommen eller om, såfremt der ikke sker genansættelse i stillingen, at EREA tilpligtes at erstatte det tab, som består i løntabet indtil kontraktens udløb og som beløber sig til 39 000 EUR og, for det femte og under alle omstændigheder, at ERCEA tilpligtes at betale sagsøgeren et beløb på 300 000 EUR i erstatning, eller et andet større eller mindre beløb, som Retten finder passende, for den alvorlige skade på sagsøgerens image og på sagsøgerens personlige og professionelle omdømme.
Konklusion
1)
Forvaltningsorganet for Det Europæiske Forskningsråd (ERCEA) frifindes.
2)
WL betaler sagsomkostningerne.
(1) EUT C 318 af 25.9.2017.
Full & Egal Universal Law Academy