13.5.2019
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 164/44
Rettens dom af 26. marts 2019 — Clestra Hauserman mod Parlamentet
(Sag T-725/17) (1)
(Offentlige bygge- og anlægskontrakter - udbudsprocedure - arbejdsopgaver vedrørende »Flytbare skillevægge - døre« som led i projektet om udvidelse og modernisering af Parlamentets Konrad Adenauer-bygning i Luxembourg - afvisning af et bud fra en tilbudsgiver - tildeling af kontrakten til en anden tilbudsgiver - begrundelsespligt - unormalt lavt bud - åbenbart urigtigt skøn - ansvar uden for kontraktforhold)
(2019/C 164/46)
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: Clestra Hauserman (Illkirch Graffenstaden, Frankrig) (ved advokat J. Gehin)
Sagsøgt: Europa-Parlamentet (ved V. Naglič og B. Schäfer, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
Dels en påstand støttet på artikel 263 TEUF om annullation af Parlamentets afgørelse af 24. august 2017, der blev truffet i forbindelse med udbudsproceduren INLO-D-UPIL-T 16-AO8 vedrørende parti nr. 55 med overskriften »Flytbare skillevægge — døre« som led i projektet om udvidelse og modernisering af Parlamentets Konrad Adenauer-bygning i Luxembourg, hvorved sagsøgerens bud blev afvist, og kontrakten blev tildelt en anden tilbudsgiver, dels en påstand støttet på artikel 268 TEUF om erstatning for den skade, som sagsøgeren angiveligt har lidt.
Konklusion
1)
Europa-Parlamentet frifindes.
2)
Clestra Hauserman bærer sine egne omkostninger og betaler Europa-Parlamentets omkostninger.
(1) EUT C 13 af 15.1.2018.
Full & Egal Universal Law Academy