24.6.2019
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 213/29
Rettens dom af 30. april 2019 — Wattiau mod Parlamentet
(Sag T-737/17) (1)
(Personalesag - social sikring - den fælles sygeforsikringsordning - godtgørelse af lægeudgifter - aftale indgået mellem bl.a. Den Europæiske Union, Luxembourg og sammenslutningen af luxembourgske hospitaler om takster for hospitalsydelser til medlemmerne af den fælles sygeforsikringsordning - indsigelse om ulovlighed - princippet om forbud mod forskelsbehandling på grundlag af nationalitet - artikel 18, første afsnit, TEUF - artikel 20 og artikel 21 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - artikel 39 i den fælles ordning vedrørende sygesikring for tjenestemænd)
(2019/C 213/28)
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: Francis Wattiau (Bridel, Luxembourg) (ved advokaterne S. Orlandi og T. Martin)
Sagsøgt: Europa-Parlamentet (ved M. Rantala og J. Van Pottelberge, som befuldmægtigede)
Intervenient til støtte for sagsøgeren: Association des seniors de la fonction publique européenne (SFPE) (Bruxelles, Belgien) (ved advokaterne S. Orlandi og T. Martin)
Sagens genstand
Søgsmål støttet på artikel 270 TEUF med påstand om annullation dels af afgørelsen fra afregningskontoret i Luxembourg for Den Europæiske Unions fælles sygeforsikringsordning, således som denne fremgår af betalingsoversigt nr. 244 af 25. januar 2017, hvorved sagsøgeren pålægges at betale et beløb på 843,01 EUR, dels af afgørelsen fra Parlamentets generalsekretær, i dennes egenskab af ansættelsesmyndighed, af 2. august 2017 om stadfæstelse af denne afgørelse.
Konklusion
1)
Afgørelsen fra afregningskontoret for den fælles sygeforsikringsordning i Luxembourg, således som den fremgår af betalingsoversigt nr. 244 af 25. januar 2017, hvorved Francis Wattiau pålægges at betale et beløb på 843,01 EUR, svarende til 15 % af lægeregningen af 30. maj 2016, annulleres.
2)
Europa-Parlamentet bærer sine egne omkostninger og betaler de af Francis Wattiau afholdte omkostninger.
3)
Association des seniors de la fonction publique européenne (SFPE) bærer sine egne omkostninger.
(1) EUT C 32 af 29.1.2018.
Full & Egal Universal Law Academy