25.11.2019
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 399/45
Rettens dom af 19. september 2019 – BTC mod Kommissionen
(Sag T-786/17) (1)
(Voldgiftsbestemmelse - tilskudsaftale indgået inden for rammerne af eTEN-rammeprogrammet om transeuropæiske telekommunikationsnet - projektet »SafeChemo« - undersøgelsesrapport fra OLAF, der har fastslået, at visse afholdte udgifter ikke er tilskudsberettigede - delvis tilbagebetaling af den udbetalte støtte - modkrav)
(2019/C 399/53)
Processprog: tysk
Parter
Sagsøger: BTC Srl (Bolzano, Italien) (ved advokaterne L. von Lutterotti og A. Frei)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved A. Katsimerou og B.-R. Killmann, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
Dels påstand støttet på artikel 263 TEUF om annullation af for det første Kommissionens afgørelse Ares (2017) 4709558 af 27. september 2017 om tilbagebetaling af den støtte, der er udbetalt til sagsøgeren i medfør af aftale nr. C046311 til finansiering af projektet »ePrescription and Automation for a Safe Management of Cytostatistics«, indgået inden for rammerne af eTEN-programmet om transeuropæiske telekommunikationsnet, for det andet af Kommissionens skrivelse Ares (2017) 4790311 af 2. oktober 2017 om fremsendelse af debetnota nr. 3241712708 og for det tredje af debetnota nr. 3241712708, dels påstand støttet på artikel 272 TEUF om, at det fastslås, at Kommissionens krav om tilbagebetaling er ugrundet, samt et modkrav om, at sagsøgeren tilpligtes at tilbagebetale den støtte, som uberettiget er blevet udbetalt i forbindelse med denne kontrakt.
Konklusion
1)
Europa-Kommissionen frifindes.
2)
BTC betaler til Kommissionen hovedkravet på 380 989,49 EUR, med tillæg af morarenter på 3,50% at regne fra den 17. november 2017, og indtil fuld betaling sker.
3)
BTC bærer sine egne omkostninger og betaler de af Kommissionen afholdte omkostninger.
(1) EUT C 42 af 5.2.2018.
Full & Egal Universal Law Academy