29.10.2018
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 392/30
Rettens kendelse af 19. juli 2018 — Izba Gospodarcza Producentów i Operatorów Urządzeń Rozrywkowych mod Kommissionen
(Sag T-750/17) (1)
((Aktindsigt - forordning (EF) nr. 1049/2001 - begæring om aktindsigt i Kommissionens bemærkninger og i en medlemsstats udførlige udtalelse i forbindelse med en informationsprocedure i henhold til direktiv (EU) 2015/1535 - afslag på aktindsigt - udbredelse efter sagens anlæg - bortfald af sagens genstand - ufornødent at træffe afgørelse))
(2018/C 392/37)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Izba Gospodarcza Producentów i Operatorów Urządzeń Rozrywkowych (Warszava, Polen) (ved advokat P. Hoffman)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved C. Ehrbar og M. Konstantinidis, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
Søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om annullation af Europa-Kommissionens afgørelse C(2017) 6020 final af 29. august 2017 om afslag på sagsøgerens genfremsatte begæring om aktindsigt i Kommissionens bemærkninger og Republikken Maltas udførlige udtalelse i forbindelse med informationsprocedure 2016/398/PL i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535 af 9. september 2015 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (EUT 2015, L 241, s. 1).
Konklusion
1)
Det er ufornødent at træffe afgørelse i sagen.
2)
Det er ufornødent at træffe afgørelse om Republikken Polens anmodning om intervention.
3)
Hver part bærer sine egne omkostninger.
4)
Republikken Polen bærer sine egne omkostninger i forbindelse med anmodningen om intervention.
(1) EUT C 22 af 22.1.2018.
Full & Egal Universal Law Academy