6.5.2019
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 155/43
Rettens kendelse af 12. marts 2019 — Strabag Belgium mod Parlamentet
(Sag T-784/17) (1)
(Annullationssøgsmål - offentlige bygge- og anlægskontrakter - udbudsprocedure - hovedentreprenørarbejde på Europa-Parlamentets bygninger i Bruxelles - afvisning af en tilbudsgivers tilbud og tildeling af kontrakten til andre tilbudsgivere - den anfægtede retsakt erstattet, mens sagen verserer - bortfald af tvistens genstand - ufornødent at træffe afgørelse)
(2019/C 155/52)
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: Strabag Belgium (Antwerpen, Belgien) (først ved advokaterne M. Schoups, K. Lemmens og M. Lahbib og dernæst ved M. Schoups og K. Lemmens)
Sagsøgt: Europa-Parlamentet (ved Z. Nagy og B. Simon, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
Søgsmål i henhold til artikel 263 TEUF med påstand dels om annullation af Parlamentets afgørelse af 24. november 2017 om at afvise sagsøgerens tilbud og om at tildele fem tilbudsgivere kontrakten vedrørende hovedentreprenørarbejde på Europa-Parlamentets bygninger i Bruxelles (Belgien) (udbud nr. 06/D 20/2017/M036), dels om, at Parlamentet pålægges at fremlægge en række dokumenter.
Konklusion
1)
Det er ikke længere fornødent at træffe afgørelse i sagen.
2)
Europa-Parlamentet betaler sagsomkostningerne, herunder omkostningerne i forbindelse med sagen om foreløbige forholdsregler.
3)
Påstanden om, at Parlamentet pålægges at betale en »proceduregodtgørelse«, afvises.
(1) EUT C 32 af 29.1.2018.
Full & Egal Universal Law Academy