20.2.2017
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 53/46
Sag anlagt den 4. januar 2017 — Sharif mod Rådet
(Sag T-5/17)
(2017/C 053/56)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Ammar Sharif (Damaskus, Syrien) (ved B. Kennelly, QC, og barrister J. Pobjoy)
Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union
Sagsøgerens påstande
—
Rådets gennemførelsesafgørelse (FUSP) 2016/1897 af 27. oktober 2016 om gennemførelse af afgørelse 2013/255/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Syrien (EUT 2016, L 293, s. 36, herefter »den anfægtede afgørelse«) og Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2016/1893 af 27. oktober 2016 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 36/2012 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien (EUT 2016, L 293, s. 25, herefter »den anfægtede forordning«) annulleres, for så vidt som de finder anvendelse på sagsøgeren.
—
Det fastslås i henhold til artikel 277 TEUF, at artikel 28, stk. 2, litra a), i Rådets afgørelse 2013/255/FUSP af 31. maj 2013 om restriktive foranstaltninger over for Syrien (EUT 2013, L 147, s. 14) og artikel 15, stk. 1a, litra a), i Rådets forordning (EU) nr. 36/2012 af 18. januar 2012 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien og om ophævelse af forordning (EU) nr. 442/2011 (EUT 2012, L 16, s. 1) ikke kan finde anvendelse, for så vidt som de finder anvendelse på sagsøgeren, og som følge heraf annulleres den anfægtede afgørelse og den anfægtede forordning, for så vidt som de finder anvendelse på sagsøgeren.
—
Sagsøgeren tildeles i henhold til artikel 340, stk. 2, TEUF og på grundlag af Unionens ansvar uden for kontraktforhold erstatning for de skader, der er forvoldt som følge af Rådets ulovlige retsakter.
—
Rådet tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført tre anbringender.
1.
Med det første anbringende har sagsøgeren gjort gældende, at Rådet anlagde åbenbart urigtige skøn, da det lagde til grund, at det kriterium for opførelse af sagsøgeren, der er fastsat i artikel 28 i afgørelse 2013/255/FUSP og i artikel 15 i forordning nr. 36/2012, var opfyldt.
2.
Med det andet anbringende har sagsøgeren gjort gældende, at Rådet ubegrundet og uforholdsmæssigt har tilsidesat sagsøgerens grundlæggende rettigheder, herunder hans ret til beskyttelse af ejendom, omdømme og frihed til at udøve virksomhed. De anfægtede foranstaltningers konsekvenser for sagsøgeren er vidtrækkende, både hvad angår hans ejendom og hans globale omdømme. Rådet har ikke godtgjort, at indefrysningen af sagsøgerens aktiver og økonomiske ressourcer er forbundet med eller begrundet i noget legitimt mål, og i endnu mindre grad, at den står i forhold til et sådant mål.
3.
Med det tredje anbringende har sagsøgeren, såfremt opførelseskriteriet i strid med hans væsentligste argument skal fortolkes således, at det omfatter alle fremtrædende erhvervsfolk i Syrien, uanset om disse erhvervsfolk har nogen tilknytning eller forbindelse til det syriske styre, og uanset om disse personer nyder gavn af eller støtter det syriske styre, nedlagt påstand om, at det fastslås, at artikel 28, stk. 2, litra a), i afgørelse 2013/255/FUSP og artikel 15, stk. 1a, litra a), i forordning nr. 36/2012 ikke kan finde anvendelse, for så vidt som de finder anvendelse på sagsøgeren, med den begrundelse, at opførelseskriteriet ikke står i forhold til de i øvrigt legitime mål med de nævnte bestemmelser.
Full & Egal Universal Law Academy