13.3.2017
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 78/35
Sag anlagt den 9. januar 2017 — Proof IT mod EIGE
(Sag T-10/17)
(2017/C 078/49)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Proof IT SIA (Riga, Letland) (ved advokaterne J. Jerņeva og D. Pāvila)
Sagsøgt: Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder (EIGE)
Sagsøgerens påstande
—
Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinders afgørelse vedtaget i forbindelse med udbudsproceduren med henblik på tildelingen af en »Rammekontrakt for onlinetjenester« EIGE/2016/OPER/03-Parti 1, og meddelt sagsøgeren ved skrivelse af 28. oktober 2016, om at indplacere sagsøgerens bud på andenpladsen og tildele rammekontrakten for parti 1 til et tredje selskab, annulleres.
—
Sagsøgeren tilkendes erstatning for den skade, som sagsøgeren har lidt som følge af mistet mulighed og/eller for tabet af selve kontrakten, på 72 270 EUR.
—
EIGE tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat tre anbringender.
1.
Første anbringende om en tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet og gennemsigtighedsprincippet, idet tildelingskriterierne for kontrakten er upræcise og vurderingsprocessen uigennemsigtig, hvilket giver sagsøgte et ubetinget frit valg med hensyn til tildelingen af den pågældende kontrakt.
2.
Andet anbringende om, at sagsøgte har foretaget åbenbare fejlskøn ved vurderingen af sagsøgerens bud, som efter en korrektion ville medføre et andet resultat for udbudsproceduren — dvs. sagsøgerens bud burde have været indplaceret først og rammekontrakten tildelt sagsøgeren.
3.
Tredje anbringende om en tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet ved at fortolke tildelingskriterierne på en sådan måde, at det pågældende tredje selskab drog fordel af den viden, der blev erhvervet i forbindelse med gennemførelsen af en tidligere kontrakt med EIGE.
Full & Egal Universal Law Academy