27.2.2017
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 63/41
Sag anlagt den 12. januar 2017 — Landesbank Baden-Württemberg mod SRB
(Sag T-14/17)
(2017/C 063/54)
Processprog: tysk
Parter
Sagsøger: Landesbank Baden-Württemberg (Stuttgart, Tyskland) (ved advokaterne H. Berger og K. Rübsamen)
Sagsøgt: Den Fælles Afviklingsinstans
Sagsøgerens påstande
—
Afgørelse truffet af Den Fælles Afviklingsinstans den 15. april 2016 om fastsættelse af ex ante-bidrag til Den Fælles Afviklingsfond for 2016 (SRB/ES/SRF/2016/06) og afgørelse truffet af Den Fælles Afviklingsinstans den 20. maj 2016 om justering af ex ante-bidrag til Den Fælles Afviklingsfond for 2016, som supplerer afgørelsen af 15. april 2016 om fastsættelse af ex ante-bidrag til Den Fælles Afviklingsfond for 2016 (SRB/ES/SRF/2016/13), annulleres, for så vidt som de anfægtede afgørelser vedrører sagsøgeren.
—
Den Fælles Afviklingsinstans tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført fire anbringender.
1.
Første anbringende: Tilsidesættelse af artikel 296, stk. 2, TEUF og artikel 41, stk. 1, og stk. 2, litra c), i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (herefter »chartret«) som følge af utilstrækkelig begrundelse af de anfægtede afgørelser.
2.
Andet anbringende: Tilsidesættelse af retten til at blive hørt i henhold til chartrets artikel 41, stk. 1, og stk. 2, litra a), idet sagsøgeren ikke er blevet hørt før vedtagelsen af de anfægtede afgørelser.
3.
Tredje anbringende: Tilsidesættelse af artikel 103, stk. 7, litra h), i direktiv 2014/59/EU (1), artikel 113, stk. 7, i forordning (EU) nr. 575/2013 (2), artikel 6, stk. 5, første punktum, i delegeret forordning (EU) 2015/63 (3), chartrets artikel 16 og 20 samt proportionalitetsprincippet som følge af anvendelsen af en multiplikationsfaktor på 0,556 for IPS-indikatoren (Institutional Protection Scheme).
I forbindelse med det tredje anbringende har sagsøgeren gjort gældende, at IPS-indikatoren ikke er blevet anvendt fuldt ud for sagsøgerens vedkommende. Beskyttelsesvirkningen af en institutsikringsordning gælder fuldt ud og på samme måde for alle medlemsinstitutter. En differentiering mellem institutterne for så vidt angår IPS-indikatoren er i strid med ordningen og vilkårlig. Også den omstændighed, at sagsøgeren er blevet kategoriseret i den gruppe af institutter, som har den højeste risikoprofil, er åbenbart ubegrundet og vilkårlig.
4.
Fjerde anbringende: Tilsidesættelse af chartrets artikel 16 og proportionalitetsprincippet som følge af anvendelsen af risikojusteringsmultiplikatoren.
Sagsøgeren har endvidere gjort gældende, at Den Fælles Afviklingsinstans har gjort indgreb i sagsøgerens frihed til at oprette og drive egen virksomhed og har tilsidesat proportionalitetsprincippet, idet Den Fælles Afviklingsinstans har beregnet en risikojusteringsmultiplikator, der ikke er i overensstemmelse med sagsøgerens risikoprofil, som i forhold til andre bidragspligtige institutter er bedre end gennemsnittet.
(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15.5.2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af Rådets direktiv 82/891/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012 (EUT L 173, s. 190).
(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26.6.2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT 2013, L 176, s. 1).
(3) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/63 af 21.10.2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU for så vidt angår ex ante-bidrag til afviklingsfinansieringsordninger (EUT 2015, L 11, s. 44).
Full & Egal Universal Law Academy