10.4.2017
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 112/41
Sag anlagt den 3. februar 2017 — RS mod Kommissionen
(Sag T-73/17)
(2017/C 112/57)
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: RS (ved advokaterne S. Orlandi og T. Martin)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgerens påstande
—
Afgørelsen truffet af udvælgelseskomitéen af 11. april 2016 om afslag på sagsøgerens ansøgning til den interne udvælgelsesprøve KOM/02/AST/16 annulleres.
—
Europa-Kommissionen tilpligtes at udbetale sagsøgeren et beløb på 5 000 EUR for det af ham lidte ikke-økonomiske tab.
—
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført et enkelt anbringende om tilsidesættelse af artikel 27, stk. 1, i tjenestemandsvedtægten.
Sagsøgeren har således rejst en ulovlighedsindsigelse rettet mod den anfægtede meddelelse om intern udvælgelsesprøve, for så vidt som denne fastsætter en adgangsbetingelse, der bevirker, at midlertidigt ansatte, som ikke har været i den administrative stilling aktiv tjeneste, haft orlov til aftjening af værnepligt, haft forældre- eller familieorlov eller gjort midlertidig tjeneste i en anden stilling i løbet af de 12 måneder, der går forud for fristen for indgivelse af ansøgninger, ikke har adgang til udvælgelsesprøven.
Full & Egal Universal Law Academy