27.3.2017
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 95/24
Sag anlagt den 18. februar 2017 — Consorzio IB Innovation mod Kommissionen
(Sag T-84/17)
(2017/C 095/32)
Processprog: italiensk
Parter
Sagsøger: Consorzio IB Innovation (Bentivoglio, Italien) (ved advokaterne A. Masutti og P. Manzini)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgerens påstande
—
Den anfægtede afgørelse annulleres, eventuelt delvist på grundlag af de fremsatte anbringender.
—
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Nærværende søgsmål er rettet mod afgørelsen af 30. november 2016 truffet af Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Forskning og Innovation (ref. Ares 2016- 6711369), hvorved Kommissionen erklærede sig enig i Lubbock Fine’s endelige rapport nr. 14-BA259-027 af 21. november 2016 og følgelig fastslog, at IBI var forpligtet til at tilbagebetale et beløb på 294 925,43 EUR vedrørende kontrakt nr. 261679-CONTAIN og 155 482,91 EUR vedrørende kontrakt nr. 288383-ICARGO samt til at efterprøve, om der forelå systematiske fejl ved en række af de efterfølgende kontrakter.
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat fem anbringender.
1.
Første anbringende vedrører en fejlagtig og selvmodsigende fortolkning af begreberne »støttemodtager« og »tredjepart« i strid med General Agreement (GA) og General Conditions i bilag II til GA.
—
Sagsøgeren har i denne forbindelse gjort gældende, at når der henses til Cosorzios karakteristika udgør det samlede antal konsortiemedlemmer den kollektive enhed, der skal anses for GA’s støttemodtager. Konsortiemedlemmerne er derfor ikke tredjeparter i relation til støttemodtageren, men udgør selv støttemodtageren. Som sådan skal ansatte fra disse medlemmer, som blev stillet til rådighed for konsortiet, anses for ansatte hos støttemodtageren og skal ikke nævnes i bilag I, som krævet i henhold til den anfægtede afgørelse.
2.
Med det andet anbringende gøres gældende, at den anfægtede afgørelse ikke har noget retligt grundlag, indeholder en selvmodsigende begrundelse og tilsidesætter princippet om god forvaltningsskik.
—
Sagsøgeren har i denne forbindelse gjort gældende, at den anfægtede afgørelse nødvendigvis må være baseret på en udtrykkelig retsregel og ikke, som det er tilfældet i sagen, i en Guide on Financial issues, som er udfærdiget af Kommissionens tjenestegrene og er uden nogen retligt bindende virkning. Afgørelsen er også i strid med god forvaltningsskik, som er til hinder for, at Kommissionen kan vedtage foranstaltninger, der er bindende for adressaterne, og som er baseret på en revisionsrapport foretaget uden for Kommissionen, og som er mangelfuld og selvmodsigende.
3.
Tredje anbringende vedrører en fejlagtig fortolkning og anvendelse af artikel II.15.2.c i bilag II til GA CONTAIN og ICARGO.
—
Sagsøgeren har i denne forbindelse gjort gældende, at IBI-konsulenterne, hvis indirekte udgifter var blevet nægtet godtgjort, var erhvervsdrivende, der ikke var ansat af noget andet organ, dvs. selvstændige erhvervsdrivende. De faldt derfor ikke ind under nogle af de situationer i stk. 2.c i den omhandlede bestemmelse, som udelukker godtgørelse af udgifter. Såfremt IBI-konsulenterne, der udfører fjernarbejde, ikke omfattes af en af de to ekstraordinære situationer, er de nødvendigvis omfattet af hovedreglen, hvilket indebærer, at deres indirekte omkostninger omfattes af reglen om en flat rate på 60 %.
4.
Fjerde anbringende vedrører en tilsidesættelse af de sprogregler, der er gældende i Den Europæiske Union.
—
Sagsøgeren har i denne forbindelse gjort gældende, at både revisionsrapporten og sagsøgtes afgørelse, som vedtog denne rapport, er affattet på engelsk og således på et andet sprog end IBI’s eget. Artikel 3 i Rådets forordning (EØF) nr. 1 af 15. april 1958 om den ordning, der skal gælde for Det europæiske økonomiske Fællesskab på det sproglige område, blev således tilsidesat.
5.
Femte anbringende vedrører en tilsidesættelse af princippet om god forvaltningsskik som følge af manglende omhu ved behandlingen af sagen.
—
Sagsøgeren har i denne forbindelse gjort gældende, at i en situation, hvor Kommissionen til en ekstern revisor delegerer en opgave om at undersøge korrektheden af en regnskabsmæssig bedømmelse af projekterne, overgår pligten til at udvise omhu til revisoren. Endvidere har Kommissionen, når revisionsrapporten modtages, i henhold til princippet om god forvaltningsskik pligt til at foretage en særligt omhyggelig undersøgelse af den og den gives beføjelse til om fornødent at intervenere ved at foretage ændringer i rapporten. Kommissionen har tilsidesat denne pligt til at udvise omhu.
Full & Egal Universal Law Academy