24.4.2017
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 129/26
Sag anlagt den 28. februar 2017 — Exaa Abwicklungsstelle für Energieprodukte mod ACER
(Sag T-123/17)
(2017/C 129/40)
Processprog: tysk
Parter
Sagsøger: Exaa Abwicklungsstelle für Energieprodukte AG (Wien, Østrig) (ved advokat B. Rajal)
Sagsøgt: Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER)
Sagsøgerens påstande
—
Afgørelse af 17. februar 2017 truffet af sagsøgtes klageudvalg i klagesag A-001-2017 (consolidated) vedrørende afslag på sagsøgerens anmodning om at intervenere i sagen, annulleres.
—
ACER tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført tre anbringender.
1.
Første anbringende vedrører tilsidesættelse af artikel 11 i forretningsordenen for sagsøgtes klageudvalg og artikel 41 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, eftersom klageudvalget med urette fastslog, at sagsøgeren ikke havde nogen berettiget interesse i klagesagens udfald.
2.
Andet anbringende vedrører tilsidesættelse af artikel 296, stk. 2, TEUF (alvorlig mangel på begrundelse).
3.
Tredje anbringende vedrører tilsidesættelse af retten til at blive hørt, eftersom klageudvalget undlod at informere sagsøgeren om sagsøgtes holdning til sagsøgerens anmodning om at måtte intervenere.
Full & Egal Universal Law Academy