24.4.2017
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 129/34
Sag anlagt den 7. marts 2017 — Mondi mod ACER
(Sag T-146/17)
(2017/C 129/52)
Processprog: tysk
Parter
Sagsøger: Mondi AG (Wien, Østrig) (ved advokat B. Rajal)
Sagsøgt: Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER)
Sagsøgerens påstande
—
Den afgørelse, der blev truffet den 17. februar 2017 i klagesag A-001-2017 (consolidated) af klagenævnet ved Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER) vedrørende afslaget på sagsøgerens anmodning om intervention, annulleres.
—
ACER tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført to anbringender.
1.
Første anbringende om tilsidesættelse af artikel 11 i procedurereglerne for klagenævnet ved ACER og tilsidesættelse af artikel 41 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, da klagenævnet med urette fandt, at sagsøgeren ikke havde en berettiget interesse i klagesagens udfald.
2.
Andet anbringende om tilsidesættelse af retten til at blive hørt, da klagenævnet ikke forkyndte ACER’s stillingtagen til sagsøgerens anmodning om intervention for sagsøgeren.
Full & Egal Universal Law Academy