29.5.2017
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 168/30
Sag anlagt den 31. marts 2017 — Printeos mod Kommissionen
(Sag T-201/17)
(2017/C 168/39)
Processprog: spansk
Parter
Sagsøger: Printeos, SA (Alcalá de Henares, Spanien) (ved advokaterne H. Brokelmann og P. Martínez Lage Sobredo)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgerens påstande
—
Europa-Kommissionen pålægges i medfør af artikel 266, stk. 1, TEUF eller, alternativt, i medfør af artikel 266, stk. 1, TEUF, artikel 268 TEUF og artikel 340, stk. 2, TEUF og artikel 41, stk. 3, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder at betale:
a)
en erstatning svarende til udligningsrenter af et beløb på 4 729 000 EUR beregnet med Den Europæiske Centralbanks rentesats for refinansieringstransaktioner forhøjet med to procentpoint for perioden fra den 9. marts 2015 til den 1. februar 2017, hvilket indebærer et beløb på 184 592,95 EUR, eller subsidiært med den rentesats, som Retten finder passende, og
b)
morarenter af de udligningsrenter, som følger af det foregående litra, for perioden fra den 1. februar 2017 indtil det tidspunkt, hvor Kommissionen faktisk betaler det i foregående litra krævede beløb ved opfyldelse af en eventuel dom, hvorved nærværende søgsmål tages til følge, beregnet med Den Europæiske Centralbanks rentesats for refinansieringstransaktioner forhøjet med tre og et halvt procentpoint, eller subsidiært med den rentesats, som Retten finder passende.
—
Subsidiært annulleres Kommissionens afgørelse af 26. januar 2017, hvorefter sagsøgeren alene tilbagebetales hovedstolen vedrørende den af sagsøgeren til opfyldelse af afgørelsen om konvolutter fejlagtigt betalte bøde uden nogen renter.
—
Kommissionen tilpligtes under alle omstændigheder at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
I denne sag nedlægger sagsøgeren principalt en erstatningspåstand med henblik på at få tildelt en økonomisk kompensation svarende til de renter, som Kommissionen burde have betalt til denne i forbindelse med tilbagebetalingen af hovedstolen vedrørende den fejlagtigt betalte bøde til opfyldelse af Kommissionens afgørelse C(2014) 9295 final af 10. december 2014 vedrørende en procedure efter artikel 101 TEUF og artikel 53 i EØS-aftalen (AT.39780 — Konvolutter) (»afgørelsen om konvolutter«), efter at denne afgørelse blev annulleret ved Rettens dom af 13. december 2016 i sag T-95/15, Printeos S.A. m.fl. mod Kommissionen (»Printeos-dommen«). Subsidiært nedlægger sagsøgeren påstand om annullation af Kommissionens afgørelse af 26. januar 2017 om afslag på sagsøgerens anmodning om at få udbetalt de nævnte renter.
1.
Til støtte for erstatningspåstanden gør sagsøgeren gældende, at kravet om økonomisk kompensation støttes på artikel 266, stk. 1, TEUF henset til, at Kommissionen ikke fuldt ud har opfyldt Printeos-dommen, idet den har undladt at betale de tilsvarende renter, eller, alternativt, artikel 266, stk. 2, TEUF, artikel 340, stk. 2, TEUF og artikel 41, stk. 3, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder henset tilden skade, som blev forårsaget af afgørelsen om konvolutter og den ufuldstændige opfyldelse af Printeos-dommen.
Sagsøgeren gør i denne henseende gældende, at Kommissionens retsstridige adfærd savner hjemmel, idet Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 af 23. december 2002 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (EFT 2002, L 357, s. 1), som Kommissionen henviste til i sin afgørelse af 26. januar 2017, allerede var ophævet, og idet Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1268/2012 af 29. oktober 2012 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget (EUT 2012, L 362, s. 1) skal anses for at være i strid med artikel 266 TEUF og 340 TEUF samt artikel 41, stk. 3, og artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.
2.
Til støtte for sin subsidiære annullationspåstand har sagsøgeren gjort gældende, at Kommissionens afgørelse af 26. januar 2017 var støttet på et retsgrundlag, som var ophævet, som ikke fandt anvendelse, og som under alle omstændigheder skulle anses for ulovligt, og fremsætter herved også en ulovlighedsindsigelse i denne henseende.
Full & Egal Universal Law Academy