3.7.2017
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 213/31
Sag anlagt den 6. april 2017 — Amplexor Luxembourg mod Kommissionen
(Sag T-211/17)
(2017/C 213/42)
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: Amplexor Luxembourg Sàrl (Bertrange, Luxembourg) (ved advokat J.-F. Steichen)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgerens påstande
—
Sagen antages til realitetsbehandling.
—
For så vidt angår realiteten annulleres Den Europæiske Unions Publikationskontors afgørelse af 13. februar 2017.
—
Følgelig annulleres udbud nr. 10651.
—
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.
—
Sagsøgeren forbeholdes alle rettigheder, anbringender og søgsmålsmuligheder.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Med søgsmålet nedlægges påstand om annullation af Den Europæiske Unions Publikationskontor s afgørelse af 13. februar 2017, for så vidt som sagsøgeren blev placeret på andenpladsen i udbud nr. 10651 — Behandling af bekendtgørelser til offentliggørelse i »Supplement til Den Europæiske Unions Tidende« (EUT S) (JO 2016/S 143-258115).
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat to anbringender.
1.
Det første anbringende vedrører tilsidesættelser af de EU-retlige regler og principper, idet Publikationskontoret ved at give tilbudsgivere, der på tidspunktet for indgivelsen af bud ikke havde indgået en kontrakt med publikationskontoret, mulighed for at modtage et større beløb til finansiering af udgifterne til overtagelsen har foretaget en åbenbar tilsidesættelse af lighedsprincippet. Det er sagsøgerens opfattelse, at en sådan fremgangsmåde, ud over at den udgør alvorlig forskelsbehandling, foretager en alvorlig tilsidesættelse af formålet med og selve grundlaget for de offentlige udbudsprocedurer.
2.
Det andet anbringende vedrører magtfordrejning.
Full & Egal Universal Law Academy