19.6.2017
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 195/41
Sag anlagt den 25. april 2017 — Republikken Polen mod Kommissionen
(Sag T-241/17)
(2017/C 195/55)
Processprog: polsk
Parter
Sagsøger: Republikken Polen (ved B. Majczyna, som befuldmægtiget)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgerens påstande
—
Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/264 af 14. februar 2017 om udelukkelse fra EU-finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt inden for rammerne af Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) annulleres, for så vidt som der i denne afgørelse udelukkes udgifter på 25 708 035,13 EUR, som Republikken Polens godkendte betalingsorgan har afholdt, fra EU-finansiering.
—
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren gjort gældende, at artikel 52, stk. 1, i forordning nr. 1306 (1) er blevet tilsidesat, idet der er blevet foretaget en finansiel korrektion, som beroede på en urigtig retsfortolkning for så vidt angår udgifter, der blev afholdt af de polske myndigheder inden for rammerne af de ekstraordinære støtteforanstaltninger for frugt- og grøntsagssektoren i medfør af forordning nr. 585/2011 (2) i form af udligningsbetalinger for undladt høst i 2011, selv om de polske myndigheder afholdt disse udgifter i overensstemmelse med EU-forskrifterne og navnlig ikke tilsidesatte artikel 85 i forordning nr. 543/2011 (3).
(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17.12.2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94, (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008 (EUT 2013, L 347, s. 549).
(2) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 585/2011 af 17.6.2011 om midlertidige ekstraordinære støtteforanstaltninger for frugt- og grøntsagssektoren (EUT 2011, L 160, s. 71).
(3) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 af 7.6.2011 om nærmere bestemmelser for anvendelsen af Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager (EUT 2011, L 157, s. 1).
Full & Egal Universal Law Academy