24.7.2017
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 239/47
Sag anlagt den 30. april 2017 — Metrans mod Kommissionen og INEA
(Sag T-262/17)
(2017/C 239/60)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Metrans a.s. (Prag, Den Tjekkiske Republik) (ved advokat A. Schwarz)
Sagsøgte: Europa-Kommissionen og Forvaltningsorganet for Innovation og Netværk (INEA)
Sagsøgerens påstande
—
Annullation med øjeblikkelig virkning af det punkt, der er opført under koden 2015-CZ-TM-0330-M med overskriften Multimodal Container Terminal Paskov, fase III, og af det punkt, der er opført under koden 2015-CZ-TM-0406-W med overskriften Intermodal Terminal Melnik, fase 2 og 3, i bilaget til Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 5. august 2016 om opstilling af en liste med de forslag, der blev udvalgt til at modtage finansiel bistand fra EU i forbindelse med Connecting Europe-faciliteten (CEF) — transportsektoren efter indkaldelser af forslag iværksat den 5. november 2015 baseret på det flerårige arbejdsprogram.
—
Tilskudsaftalen ifølge Connecting Europe-faciliteten (CEF) — transportsektor nr. INEA/CEF/TRAN/M2015/1133813, indgået mellem Forvaltningsorganet for Innovation og Netværk (INEA) og Advanced World Transport a.s. (AWT) (vedrørende handling 2015-CZ-TM-0330-M med overskriften Multimodal Container Terminal Paskov), annulleres eller erklæres ugyldig, eller INEA tilpligtes at bringe den omtalte tilskudsaftale angående Paskov til ophør.
—
Tilskudsaftalen ifølge Connecting Europe-faciliteten (CEF) — transportsektor nr. INEA/CEF/TRAN/M2015/1138714, indgået mellem Forvaltningsorganet for Innovation og Netværk (INEA) og České přístavy, a.s. (Czech Ports) (vedrørende handling 2015-CZ-TM-0406-W med overskriften Intermodal Terminal Melnik, fase 2 og 3), annulleres eller erklæres ugyldig, eller INEA tilpligtes at bringe den omtalte tilskudsaftale angående Melnik til ophør.
—
INEA og Kommissionen tilpligtes solidarisk at betale sagsøgerens omkostninger i forbindelse med retssagen.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat tre anbringender.
1.
Med det første anbringende gøres det gældende, at den anfægtede foranstaltning er i strid med grundlæggende principper i EU-traktaterne om beskyttelse af det frie marked og konkurrence på det indre marked.
—
Sagsøgeren har bl.a. anført, at oprettelse af det indre marked eller sikring af dets funktion er grundlæggende principper og forpligtelser, som Unionen er baseret på (artikel 26 TEUF). Enhver foranstaltning vedtaget af Unionen skal altid være i overensstemmelse med dette grundprincip, og enhver foranstaltning, der strider imod det, skal altid vedtages forholdsmæssigt og subsidiært.
2.
Med det andet anbringende gøres det gældende, at den anfægtede foranstaltning er i strid med artikel 93 TEUF og flere artikler i TEUF (artikel 3, 26, 93, 107, 119, artikel 170, stk. 2, og artikel 171, stk. 1, samt protokol 8 og dennes artikel 1 og protokol 27).
—
Sagsøgeren har bl.a. anført, at den anfægtede foranstaltning udgør støtte, som ikke opfylder behovet for samordning af transport.
3.
Med det tredje anbringende gøres det gældende, at den anfægtede foranstaltning er i strid med forordning (EU) nr. 1316/2013 og forordning (EU) nr. 1315/2013 samt tilknyttet lovgivning.
—
Sagsøgeren har bl.a. anført, at tildelingen af tilskud ikke har overholdt alle nødvendige betingelser (selv om den måtte være forenelig med anden EU-lovgivning), og at tilskuddene følgelig ikke burde være blevet tildelt.
Full & Egal Universal Law Academy