31.7.2017
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 249/29
Sag anlagt den 16. maj 2017 — Fakro mod Europa-Kommissionen
(Sag T-293/17)
(2017/C 249/45)
Processprog: polsk
Parter
Sagsøger: Fakro sp z o.o. (Nowy Sącz, Polen) (ved advokat [radca prawny] A. Radkowiak-Macuda)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgerens påstande
—
Det fastslås, at Kommissionen har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til TEUF og chartret om grundlæggende rettigheder, idet den har undladt at tage stilling til den klage, som sagsøgeren den 12. juli 2012 har indgivet til nævnte institution vedrørende VELUX-koncernens misbrug af dominerende stilling, selv om den formelt var blevet opfordret hertil.
—
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne, også i det tilfælde, at proceduren indstilles, såfremt Kommissionen under den retslige procedure skulle træffe en afgørelse.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren gjort et anbringende gældende om, at der foreligger en tilsidesættelse af artikel 288 TEUF, sammenholdt med artikel 102 TEUF og 105 TEUF samt artikel 41 i chartret om grundlæggende rettigheder.
En angivelig første stillingtagen til sagsøgerens klage, der først afgives efter 3,5 år, udgør ikke en behandling inden for en rimelig frist. Kommissionen har ikke fremlagt noget bevis for, at den i forbindelse med undersøgelsen har foretaget sig noget. Kommissionen er forpligtet til inden vedtagelsen af en afgørelse at foretage en nøje prøvelse af de faktiske og retlige omstændigheder, som klageren har anført. Klageren har ingen anden måde at varetage sine rettigheder på end at indlede en sag.
Full & Egal Universal Law Academy