7.8.2017
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 256/29
Sag anlagt den 15. maj 2017 — Danpower Baltic mod Kommissionen
(Sag T-295/17)
(2017/C 256/35)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Danpower Baltic UAB (Kauno, Litauen) (ved advokaterne D. Fouquet, J. Nysten og J. Voß)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgerens påstande
—
Kommissionens afgørelse om statsstøtte af 19. september 2016 i sag SA.41539 (2016/N) — Litauen, Investeringsstøtte til et højeffektivt kraftvarmeværk i Vilnius, UAB Vilniaus kogeneracinė jėgainė Viniaus Kogeneracinee Jeqaine — C(2016) 5943 final annulleres.
—
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat syv anbringender.
1.
Med det første anbringende gøres gældende, at Kommissionens afgørelse er behæftet med et åbenbart urigtigt skøn, idet den er støttet på utilstrækkelig, ufuldstændig, ubetydelig og usammenhængende dokumentation.
—
Kommissionens afgørelse er støttet på utilstrækkelig, ufuldstændig, uvæsentlig og usammenhængende dokumentation. Dette vedrører særligt adgangen til private investeringer i kombinerede kraftvarmeværker og andre varmeanlæg, kraftvarmeværkets indvirkning på miljøet, de eksisterende affaldsforbrændingskapaciteter i Litauen, status quo-situationen på varmemarkedet i Vilnius og Lietuvos Energijas manglende iværksættelse af en udbudsprocedure til udvælgelse af en privat partner. Kommissionen har ikke taget hensyn til disse oplysninger.
2.
Med det andet anbringende gøres gældende, at Kommissionens afgørelse er i strid med artikel 107 TEUF derved, at den ikke iagttager den individuelle anmeldelse og den vurdering, der er nødvendig for omfattende støtte samt lægger til grund, at der foreligger et bidrag til et fælles mål.
—
Kommissionens afgørelse er i strid med artikel 107 TEUF derved, at den ikke iagttager den individuelle anmeldelse og den vurdering, der er nødvendig for omfattende støtte, samt lægger til grund, at der foreligger et bidrag til et fælles mål. Kommissionens afgørelse undlader at foretage en behørig bedømmelse i henhold til punkt 33 i retningslinjerne for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020 af, om statsstøtten tjener til miljøbeskyttelse. Sagsøgte anvendte den forkerte vurderingsstandard, og tog ikke hensyn til, at de potentielle CO2-reduktioner er betydeligt lavere end angivet i afgørelsen.
3.
Med det tredje anbringende gøres gældende, at Kommissionens afgørelse er i strid med artikel 107 TEUF derved, at den vil indebære en omgåelse af affaldshierarkiet i Litauen.
—
Kommissionens afgørelse er i strid med artikel 107 TEUF derved, at den vil indebære en omgåelse af affaldshierarkiet i Litauen. Statsstøtten vil yderligere forøge overkapaciteten af affaldsforbrændingsanlæg i Litauen og vil forringe incitamentet til at øge genanvendelse og genbrug. Dette vil forhindre Litauen i at opfylde genanvendelsesmålet på 50 % i henhold til direktiv 2008/98/EF. Europa-Kommissionen har selv opfordret den litauiske regering til ikke at tilskynde til opførelsen af affaldsforbrændingsanlæg.
4.
Med det fjerde anbringende gøres gældende, at Kommissionens afgørelse tilsidesatte artikel 107 TEUF, idet den fastslog, at der ville blive behov for statslig indgriben i form af statsstøtte.
—
Sagsøgte undersøgte ikke og behandlede ikke dokumentation for, at Vilnius-områdets varmemarked ville medføre tilsvarende forbedringer af miljøbeskyttelsen ved at erstatte gas med biomasse uden et behov for statslig indgriben. Der er ikke noget markedssvigt på varmemarkedet i Vilnius. Varmemarkedet er et konkurrencedygtigt marked med konkurrencedygtige priser, som behørigt tilskynder til investeringer i CO2-neutral biomasse og affaldsforbrændingskapacitet.
5.
Med det femte anbringende gøres gældende, at Kommissionens afgørelse tilsidesatte artikel 107 TEUF ved at fastslå, at støtten var forholdsmæssig.
—
Der foretages ikke i Kommissionens afgørelse en behørig vurdering af forholdsmæssigheden, idet Kommissionen i afgørelsen accepterer de oplysninger, som den litauiske regering leverede, uden at efterprøve dem og anvender et fejlagtigt kontrafaktisk scenario og foretager en sammenligning af to vidt forskellige investeringsprojekter (et kraftvarmeværk og et kedelvarmeværk i stedet for en sammenligning af to kraftvarmeprojekter).
6.
Med det sjette anbringende gøres gældende, at Kommissionens afgørelse er i strid med artikel 107 TEUF, idet det fastslås, at statsstøtten ville have en tilskyndelsesvirkning.
—
Sagsøgte støttede sig på den litauiske regerings bemærkninger om, at støttemodtageren ikke ellers ville have opført Vilnius kraftvarmeværk, hvilket imidlertid er forkert, idet disse aktiviteter netop ligger inden for støttemodtagerens normale erhvervsvirksomhed, dvs. at de ikke behøver at blive tilskyndet yderligere.
7.
Med det syvende anbringende gøres gældende, at Kommissionens afgørelse er i strid med artikel 107 TEUF derved, at den foretager en fejlagtig vurdering af indvirkningen på konkurrencen på varmemarkedet i Vilnius.
—
Sagsøgte havde oplysninger til rådighed vedrørende konkurrencen på varmemarkedet i Vilnius, men foretog åbenbart en fejlagtig vurdering af dette marked, da den konkluderede, at der ikke ville ske nogen påvirkning. Særligt blev der ikke kigget tilstrækkeligt på truslen om at fortrænge eksisterende markedsaktører såsom sagsøgeren, og sagsøgtes konklusioner er således fejlagtige. Statsstøtten vil fortrænge uafhængige varmeproducenter, som driver C02-neutrale biomasseanlæg. Endvidere gør statsstøtten det muligt for Vilnius KJ straks at blive en dominerende markedsaktør med en markedsandel på ca. 51 %.
Full & Egal Universal Law Academy