28.8.2017
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 283/52
Sag anlagt den 22. maj 2017 — Niemelä m.fl. mod ECB
(Sag T-321/17)
(2017/C 283/82)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøgere: Heikki Niemelä (Ohain, Belgien), Mika Lehto (Espoo, Finland), Nemea plc (St. Julians, Malta), Nevestor SA (Ohain) og Nemea Bank plc (St. Julians) (ved advokat A. Meriläinen)
Sagsøgt: Den Europæiske Centralbank (ECB)
Sagsøgernes påstande
—
Annullation af Den Europæiske Centralbanks afgørelse af 23. marts 2017 ECB/SSM/2017– 213800JENPXTUY75VS0/1 WHD-2017-0003 om tilbagetrækning af Nemea Bank plc’s (herefter »enheden under tilsyn«) tilladelse som kreditinstitut.
—
Subsidiært ændring af ECB’s afgørelse, således at gennemførelsen af denne suspenderes henset til den uoprettelige skade, som en øjeblikkelig og fortsat gennemførelse af afgørelsen antageligt vil have for enheden under tilsyns interessenter, hovedsageligt bankens indskydere, ansatte og aktionærer, hvorved det tillades eller på anden vis kræves, at de direkte/indirekte aktionærer i enheden under tilsyn skiller sig af med deres poster i banken inden for en rimelig periode, som fastsættes heri.
—
Sagsøgte tilpligtes at betale erstatning til sagsøgerne på 10 mio. EUR med tillæg af morarenter fra den 23. marts 2017 for det tab, der er lidt som følge af afgørelsen.
—
ECB tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgerne fremført fem anbringender.
1.
Første anbringende er, at sagens faktiske omstændigheder ikke er korrekt gengivet i begrundelsen og/eller at begrundelsen er utilstrækkelig.
—
Det gøres gældende, at ECB ikke var i stand til at vedtage en fuldt begrundet afgørelse som følge af den verserende appelsag i henhold til national ret.
2.
Andet anbringende er, at ECB har anlagt et åbenbart urigtigt skøn.
—
Det gøres gældende, at ECB anlagde et åbenbart urigtigt skøn for så vidt som den henholdt sig til, at direktiverne fra Malta Financial Services Authority (Maltas myndighed for finansielle tjenesteydelser) var endelige og afsluttende, uanset at disse sidstnævnte fortsat kan stadfæstes, ophæves eller ændres af Financial Services Tribunal (ret for finansielle tjenesteydelser). Under alle omstændigheder tog ECB åbenbart fejl, da den antog, at tilbagetrækningen af licensen for enheden under tilsyn var at foretrække frem for et tvangssalg af banken og at det var usandsynligt, at salgsmuligheden ville blive til virkelighed.
3.
Tredje anbringende er, at den anfægtede afgørelse er behæftet med en retlig fejl.
—
Det gøres gældende, at ECB manglede kompetence til at vedtage den anfægtede afgørelse, eftersom kompetencen til at tilbagetrække den licens, der er udstedt til enheden under tilsyn som kreditinstitut ligger hos Malta Financial Services Authority (Maltas myndighed for finansielle tjenesteydelser) og ikke hos ECB. ECB’s afgørelse var ultra vires og tilsidesatte sagsøgernes ret til appel i henhold til national ret samt deres ret til adgang til effektive retsmidler og til en retfærdig rettergang.
4.
Fjerde anbringende er, at ECB misbrugte sine beføjelser.
—
Det gøres gældende, at ECB, selv om den skulle have de anfægtede kompetencer, misbrugte sine beføjelser på en sådan måde, at enheden under tilsyn og de andre sagsøgere blev frataget deres ret til appel i henhold til national ret.
5.
Femte anbringende er, at ECB’s afgørelse ikke overholder EU-retten, for så vidt som den strider mod proportionalitetsprincippet.
—
Det gøres gældende, at proportionalitetsprincippet skulle have fundet anvendelse i den foreliggende sag, således at en tilbagetrækning af enheden under tilsyns licens havde været udelukket. Under de foreliggende omstændigheder ville et salg af banken have været mindre skadelig for enheden under tilsyn og ville ikke have været til skade for enheden under tilsyns indskydere, ansatte og aktionærer.