31.7.2017
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 249/40
Sag anlagt den 2. juni 2017 — Nike European Operations Netherlands m.fl. mod Kommissionen
(Sag T-351/17)
(2017/C 249/54)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøgere: Nike European Operations Netherlands BV (Hilversum, Nederlandene), Hugo Boss AG (Metzingen, Tyskland), Timberland Europe BV (Almelo, Nederlandene), New Balance Athletic Shoes (UK) Ltd (Warrington, Det Forenede Kongerige), Wolverine Europe BV (Amsterdam, Nederlandene) og Wolverine Europe Ltd (London, Det Forenede Kongerige) (ved advokaterne E. Vermulst og J. Cornelis)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgernes påstande
—
Annullation af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/423 af 9. marts 2017 om genindførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af visse typer af fodtøj med overdel af læder med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Vietnam og fremstillet af Fujian Viscap Shoes Co. Ltd, Vietnam Ching Luh Shoes Co. Ltd, Vinh Thong Producing-Trading-Service Co. Ltd, Qingdao Tae Kwang Shoes Co. Ltd, Maystar Footwear Co. Ltd, Lien Phat Company Ltd, Qingdao Sewon Shoes Co. Ltd, Panyu Pegasus Footwear Co. Ltd, PanYu Leader Footwear Corporation, Panyu Hsieh Da Rubber Co. Ltd, An Loc Joint Stock Company, Qingdao Changshin Shoes Company Limited, Chang Shin Vietnam Co. Ltd, Samyang Vietnam Co. Ltd, Qingdao Samho Shoes Co. Ltd, Min Yuan, Chau Giang Company Limited, Foshan Shunde Fong Ben Footwear Industrial Co. Ltd og Dongguan Texas Shoes Limited Co. og om gennemførelse af Domstolens dom i de forenede sager C-659/13 og C-34/14 (EUT 2017, L 64, s. 72).
—
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsøgernes omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgerne fremsat fire anbringender.
1.
Med det første anbringende gøres det gældende, at Europa-Kommissionen ikke havde retlig kompetence til at vedtage den anfægtede forordning.
2.
Med det andet anbringende gøres det gældende, at den genåbning af den afsluttede footwearsag og den pålæggelse med tilbagevirkende kraft af den udløbne antidumpingtold, der skete ved den anfægtede forordning: (i) mangler retsgrundlag, er baseret på en åbenbar fejl ved anvendelsen af artikel 266 TEUF og grundforordningen (1) og tilsidesætter grundforordningens artikel 9, stk. 4, (ii) er uforenelig med princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, retssikkerhedsprincippet og princippet om forbud mod tilbagevirkende kraft hvad angår sagsøgerne, (iii) er baseret på en fejlagtig anvendelse af artikel 266 TEUF og magtfordrejning fra Europa-Kommissionens side og tilsidesætter artikel 5, stk. 4, TEU.
3.
Med det tredje anbringende gøres det gældende, at pålæggelsen af antidumpingtold med tilbagevirkende kraft over for sagsøgernes leverandører, idet den forhindrer tilbagebetaling til sagsøgerne, tilsidesætter princippet om forbud mod forskelsbehandling.
4.
Med det fjerde anbringende gøres det gældende, at Europa-Kommissionen har misbrugt sin beføjelse ved vurderingen af anmodningerne om markedsøkonomisk behandling og individuel behandling samt tilsidesat princippet om forbud mod forskelsbehandling.
(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 af 8. juni 2016 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (EUT 2016, L 176, s. 21).
Full & Egal Universal Law Academy