24.7.2017
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 239/69
Sag anlagt den 2. juni 2017 — Korwin-Mikke mod Parlamentet
(Sag T-352/17)
(2017/C 239/80)
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: Janusz Korwin-Mikke (Jozefow, Polen) (ved advokaterne M. Cherchi, A. Daoût og M. Dekleermaker)
Sagsøgt: Europa-Parlamentet
Sagsøgerens påstande
—
Søgsmålet antages til realitetsbehandling, og sagsøgeren gives medhold.
Følgelig:
—
Europa-Parlamentets Præsidiums afgørelse af 3. april 2017 annulleres.
—
Europa-Parlamentets Præsidiums tidligere afgørelse af 14. marts 2017 annulleres.
—
Europa-Parlamentet tilpligtes at erstatte den økonomiske og ikke-økonomiske skade, som er blevet påført ved de anfægtede afgørelser, dvs. tildele sagsøgeren 19 180 EUR.
—
Europa-Parlamentet tilpligtes under alle omstændigheder at betale alle sagsomkostningerne.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat to anbringender.
1.
Det første anbringende vedrører tilsidesættelsen af artikel 11 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, det generelle princip om ytringsfrihed sammenholdt med artikel 10 i den europæiske menneskerettighedskonvention og artikel 52 i chartret om grundlæggende rettigheder — idet der er den særlige omstændighed, at de i afgørelsen omhandlede ytringer er blevet fremsat af et medlem af Europa-Parlamentet under udøvelsen af sine funktioner og i EU-institutionsregi — samt en tilsidesættelse af artikel 166 i Europa-Parlamentets forretningsorden, af artikel 41 i chartret om grundlæggende rettigheder, princippet om, at EU-institutionernes retsakter skal begrundes, af artikel 296 TEUF, et åbenbart urigtigt skøn og magtoverskridelse.
2.
Det andet anbringende vedrører tilsidesættelsen af artikel 41 i chartret om grundlæggende rettigheder, af princippet om, at EU-institutionernes retsakter skal begrundes og af det almindelige proportionalitetsprincip, et åbenbart urigtigt skøn og magtoverskridelse.
Full & Egal Universal Law Academy