31.7.2017
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 249/41
Sag anlagt den 7. juni 2017 — Aldo Supermarkets mod EUIPO — Aldi Einkauf (ALDI)
(Sag T-359/17)
(2017/C 249/56)
Stævningen er affattet på fransk
Parter
Sagsøger: Aldo Supermarkets (Varna, Bulgarien) (ved advokat C. Saettel)
Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)
Den anden part i sagen for appelkammeret: Aldi Einkauf GmbH & Co. OHG (Essen, Tyskland)
Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO
Ansøger af det omtvistede varemærke: Aldi Einkauf GmbH & Co. OHG
Det omtvistede varemærke: EU-ordmærket »ALDI« — registreringsansøgning nr. 12 749 586
Sagen for EUIPO: Indsigelsessag
Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 29. marts 2017 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 976/2016-4)
Påstande
—
Den anfægtede afgørelse annulleres.
—
EUIPO tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Anbringender
—
Tilsidesættelse af regel 19 i forordning nr. 2868/95
—
Der foreligger en selvmodsigelse i begrundelsen, for så vidt som appelkammeret har medgivet i den anfægtede afgørelses punkt 18, at indsigelsesformularen indeholdt en gengivelse i farve af det ældre varemærke, og i den anfægtede afgørelses punkt 24, at sagsøgeren havde fremlagt en PDF-fil, der viste en gengivelse af varemærket i farve, selv om disse udtalelser er uforenelige med den konstatering, der er foretaget i den anfægtede afgørelses punkt 22-25, hvoraf i det væsentlige fremgår, at sagsøgeren ikke har godtgjort eksistensen af sit ældre varemærke, idet denne ikke har fremlagt en gengivelse i farve af dette varemærke
—
Tilsidesættelse af retten til forsvar og kontradiktionsprincippet, for så vidt som appelkammeret af egen drift rejste spørgsmålet om tilsidesættelse af gennemførelsesforordningens regel 19, uden at have hørt parterne om dette anbringende, selv om kontradiktionsprincippet pålægger appelkamrene at høre parterne om ethvert anbringende, som de af egen drift påtænker at behandle
—
Tilsidesættelse af artikel 42, stk. 2, i forordning nr. 207/2009 og af gennemførelsesforordningens regel 22, stk. 3 og 4.
Full & Egal Universal Law Academy