4.9.2017
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 293/37
Sag anlagt den 27. juni 2017 — Deza mod Kommissionen
(Sag T-400/17)
(2017/C 293/46)
Processprog: tjekkisk
Parter
Sagsøger: Deza, a.s. (Valašské Meziříčí, Den Tjekkiske Republik) (ved advokat P. Dejl)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgerens påstande
—
Delvis annullation af Kommissionens forordning (EU) 2017/776 af 4. maj 2017 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 (»CLP-forordningen«), for så vidt som den klassificerer og mærker stoffet antraquinon ved at indføre følgende indgang i tabel 3 i del 3 i bilag VI til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008: Indeksnummer 606-151-00-4; International kemisk identifikation: antraquinon; EF nr.: 201-549-0; CAS nr.: 84-65-1; Fareklasse- og kategorikode: Carc. IB; Faresætningskode: H350; Piktogram-, signalordskode: GHS08 Dgr; Faresætningskode: H350.
—
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført to anbringender.
1.
Første anbringende om ulovlig og åbenbar ukorrekt klassifikation og mærkning af stoffet antraquinon som et Kategori 1B kræftfremkaldende stof i overensstemmelse med tabel 3 i del 3 i bilag I til CLP-forordningen.
—
Denne klassifikation og mærkning er ikke baseret på tilstrækkeligt bevis opnået fra pålidelige og anerkendte studier, som påviser årsagsforbindelse mellem stoffet antraquinon som sådan og øget forekomst af tumorer i forsøgsdyr, jf. punkt 3.6.1 og punkt 3.6.2 i del 3 i bilag I til CLP-forordningen.
2.
Andet anbringende om tilsidesættelse af sagsøgerens rettigheder og af de principper, der er fastsat i den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder og i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.
—
Som en konsekvens af den ulovlige og åbenbart ukorrekte klassifikation og mærkning af stoffet antraquinon som et Kategori 1B kræftfremkaldende stof i overensstemmelse med tabel 3 i del 3 i bilag I til CLP-forordningen er der bl.a. sket tilsidesættelse af sagsøgerens ret til uforstyrret nydelse af sin ejendom og af retssikkerhedsprincippet.
Full & Egal Universal Law Academy