21.8.2017
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 277/56
Sag anlagt den 10. juli 2017 — Portigon mod SRB
(Sag T-420/17)
(2017/C 277/81)
Processprog: tysk
Parter
Sagsøger: Portigon AG (Düsseldorf, Tyskland) (ved advokaterne D. Bliesener og V. Jungkind)
Sagsøgt: Den Fælles Afviklingsinstans (SRB)
Sagsøgerens påstande
—
Den Fælles Afviklingsinstans’ afgørelse af 11. april 2017 om beregning af ex ante-bidraget til Den Fælles Afviklingsfond for 2017 (nummer SRB/ES/SRF/2017/05) annulleres, for så vidt som afgørelsen vedrører sagsøgeren.
—
Den Fælles Afviklingsinstans tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført syv anbringender.
1.
Første anbringende om en tilsidesættelse af artikel 70, stk. 2, første til tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 806/2014 (1), sammenholdt med artikel 8, stk. 1, litra b), i gennemførelsesforordning (EU) 2015/81 (2), sammenholdt med artikel 103, stk. 7, i direktiv 2014/59/EU (3)
—
Sagsøgte har med urette undergivet sagsøgeren pligt til at indbetale bridrag til fonden, idet forordning (EU) nr. 806/2014 og direktiv 2014/59/EU ikke foreskriver en bidragspligt for institutter, som er under afvikling. Artikel 114 TEUF indeholder et forbud mod at opkræve bidrag fra institutter såsom sagsøgeren, der afvikler den resterende del af deres drift. Forudsætningerne for at vedtage foranstaltninger i henhold til artikel 114, stk. 1, TEUF er ikke opfyldt med hensyn til sagsøgeren. Opkrævningen af bidrag er ligeledes i strid med artikel 114, stk. 2, TEUF.
—
Sagsøgte har med urette undergivet sagsøgeren pligt til at indbetale bidrag til fonden, da instituttet ikke er risikoeksponeret, en afvikling af instituttet er udelukket efter forordning (EU) nr. 806/2014, og instituttet ikke har nogen betydning for stabiliteten i det finansielle system. Dette er i strid med artikel 103, stk. 7, litra a), d) og g), i direktiv 2014/59/EU.
—
Sagsøgeren har ikke påbegyndt nye forretninger siden begyndelsen af 2012 og er som følge af en afgørelse om støtte fra Europa-Kommissionen under afvikling. Den største del af de passiver, som sagsøgeren har tilbage, forvalter instituttet på vegne af en anden retlig enhed, der har overtaget mulighederne og risiciene ved denne forretning.
—
Den delegerede forordning (EU) 2015/63 (4) er som væsentlig bestemmelse for beregningen af bidraget i strid med såvel artikel 114 TEUF som artikel 103, stk. 7, i direktiv 2014/59/EU (artikel 290, stk. 1, andet punktum, TEUF). Desuden kunne sagsøgte ikke videredelegere fastsættelsen af supplerende risikoindikatorer (artikel 290, stk. 1, TEUF).
2.
Andet anbringende om en tilsidesættelse af artikel 16 og 20 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (herefter »chartret«), idet afgørelsen som følge af sagsøgerens særlige situation i forhold til andre bidragspligtige kreditinstitutter er i strid med det generelle lighedsprincip. Desuden griber afgørelsen uforholdsmæssigt ind i sagsøgerens frihed til at oprette og drive egen virksomhed.
3.
Tredje anbringende (fremsat subsidiært) om en tilsidesættelse af artikel 70, stk. 2, i forordning (EU) nr. 806/2014, sammenholdt med artikel 103, stk. 7, i direktiv 2014/59/EU, idet sagsøgte ved beregningen af bidragets størrelse med urette undlod at udelade sagsøgerens risikofrie balanceførte forvaltningsaktiviteter fra de passiver, der er relevante for opkrævning af bidraget.
4.
Fjerde anbringende (fremsat subsidiært) om en tilsidesættelse af artikel 70, stk. 6, i forordning (EU) nr. 806/2014, sammenholdt med artikel 5, stk. 3 og 4, i delegerede forordning (EU) 2015/63, idet sagsøgte med urette beregnede sagsøgerens bidrag på grundlag af derivatkontrakternes bruttoværdi.
5.
Femte anbringende (fremsat subsidiært) om en tilsidesættelse af artikel 70, stk. 6, i forordning (EU) nr. 806/2014, sammenholdt med artikel 6, stk. 8, litra a), i delegerede forordning (EU) 2015/63, idet sagsøgte ved beregningen af bidragets størrelse med urette anså sagsøgeren for et institut under omstrukturering, og idet risikoindikatoren efter artikel 6, stk. 5, litra c), i delegerede forordning (EU) 2015/63 burde have været sat til minimumsværdien.
6.
Sjette anbringende om en tilsidesættelse af chartrets artikel 41, stk. 1 og stk. 2, litra a), idet sagsøgeren ikke er blevet hørt.
7.
Syvende anbringende om en tilsidesættelse af chartrets artikel 41, stk. 1 og stk. 2, litra c), idet afgørelsen ikke er tilstrækkeligt begrundet.
(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 806/2014 af 15.7.2014 om ensartede regler og en ensartet procedure for afvikling af kreditinstitutter og visse investeringsselskaber inden for rammerne af en fælles afviklingsmekanisme og en fælles afviklingsfond og om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010 (EUT 2014, L 225, s. 1).
(2) Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2015/81 af 19.12.2014 om ensartede betingelser for anvendelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 806/2014 for så vidt angår ex ante-bidrag til Den Fælles Afviklingsfond (EUT 2015, L 15, s. 1).
(3) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15.5.2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af Rådets direktiv 82/891/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012 (EUT 2014, L 173, s. 190).
(4) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/63 af 21.10.2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU for så vidt angår ex ante-bidrag til afviklingsfinansieringsordninger (EUT 2015, L 11, s. 44).