9.10.2017
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 338/15
Sag anlagt den 14. juli 2017 — Yellow Window mod EIGE
(Sag T-439/17)
(2017/C 338/16)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Yellow Window (Antwerpen, Belgien) (ved advokat M. Velardo)
Sagsøgt: Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder (EIGE)
Sagsøgerens påstande
—
Den anfægtede afgørelse af 8. maj 2017 om afslag på sagsøgerens bud i sagen EIGE/2017/OPER/04 »Female Genital Mutilation: Estimating Girls at Risk« og de efterfølgende afgørelser om at udvælge en anden bydende og tildele kontrakten annulleres.
—
Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder pålægges at betale den skade, som sagsøgeren har lidt med tillæg af renter på 8 %, eller subsidiært at betale en godtgørelse med tillæg af renter på 8 %.
—
Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat tre anbringender.
1.
Første anbringende vedrører en tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet, gennemsigtighedsprincippet, forsigtighedsprincippet og princippet om pligten til at respektere fortrolighed samt, at der foreligger et åbenbart fejlskøn.
2.
Andet anbringende vedrører en uoverensstemmelse i begrundelsen og tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet i forbindelse med vurderingen af sagsøgerens bud.
3.
Tredje anbringende vedrører tilsidesættelse af retten til god forvaltningsskik.