16.10.2017
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 347/25
Sag anlagt den 4. juli 2017 — Arca Capital Bohemia mod Kommissionen
(Sag T-440/17)
(2017/C 347/34)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Arca Capital Bohemia a.s. (Prag, Den Tjekkiske Republik) (ved advokat M. Nedelka)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgerens påstande
—
Kommissionens afgørelse COMP/D3/PB/2017/026659 af 15. marts 2017 om afslag på aktindsigt i henhold til forordning (EF) nr. 1049/2001 vedrørende sag COMP/SA.17006 — C 27/04 (ex CZ 49/03) — Agrobanka Praha a.s. og GE Capital Bank a.s. annulleres.
—
Kommissionens afgørelse nr. C(2017) 3130 final af 4. maj 2017, der bekræfter afgørelse COMP/D3/PB/2017/026659, annulleres.
—
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført to anbringender.
1.
Første anbringende om urigtig anvendelse af undtagelserne i artikel 4, stk. 2, første og andet led, i forordning (EF) nr. 1049/2001
—
I denne henseende gør sagsøgeren gældende, at sagsøgte har anvendt den relevante retspraksis urigtigt, idet denne retspraksis ifølge sagsøgeren ikke finder anvendelse i tilfælde, hvor den administrative sag er afsluttet. I statsstøttesager er der endvidere en meget stærk offentlig interesse i at få så mange informationer som muligt med henblik på at kontrollere statslige organer, og det bør også være andre hensyn, der gør sig gældende over for argumenter baseret på forretningsmæssige interesser, end i fusions- eller kartelsager.
2.
Andet anbringende om en mere tungtvejende offentlig interesse i udbredelsen
—
I denne henseende fremsætter sagsøgeren argumenter, der vedrører de grunde, der ligger bag privatiseringen af den pågældende bank, og stabiliteten af den tjekkiske banksektor.