11.9.2017
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 300/36
Sag anlagt den 14. juli 2017 — Bateni mod Rådet
(Sag T-455/17)
(2017/C 300/45)
Processprog: tysk
Parter
Sagsøger: Naser Bateni (Hamborg, Tyskland) (ved advokaterne M. Schlingmann og M. Bever)
Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union
Sagsøgerens påstande
1.
Den Europæiske Union, repræsenteret ved Rådet, tilpligtes at betale sagsøgeren et beløb på 250 000,00 EUR i erstatning for den ikke-økonomiske skade, som sagsøgeren har lidt, som følge af:
—
Opførelse i afsnit III i bilag II til Rådets afgørelse 2010/413/FUSP ved Rådets afgørelse 2011/783/FUSP af 1. december 2011 om ændring af afgørelse 2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT 2011, L 319, s. 71) og opførelse i afsnit III i bilag VIII til Rådets forordning (EU) nr. 961/2010 ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1245/2011 af 1. december 2011 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 961/2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT 2011, L 319, s. 11).
—
Opførelse i afsnit III i bilag IX til Rådets forordning (EU) nr. 267/2012 af 23. marts 2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af forordning (EU) nr. 961/2010 (EUT 2012, L 88, s. 1).
—
Opførelse i afsnit III i bilaget til Rådets afgørelse 2013/661/FUSP af 15. november 2013 om ændring af afgørelse 2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT 2013, L 306, s. 18) og i afsnit III i bilaget til Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1154/2013 af 15. november 2013 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 267/2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT 2013, L 306, s. 3).
2.
Den Europæiske Union, repræsenteret ved Rådet, tilpligtes at betale morarenter, der beregnes med Den Europæiske Centralbanks rentesats for de vigtigste refinansieringstransaktioner, forhøjet med to procentpoint, fra den 24. marts 2017 og indtil den fulde betaling af det i påstand 1 nævnte beløb sker.
3.
Den Europæiske Union, repræsenteret ved Rådet, tilpligtes at betale sagsomkostningerne, herunder sagsøgerens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremført et enkelt anbringende.
1.
Første anbringende om, at Rådet i alvorlig grad har tilsidesat retsforskrifter, der beskytter sagsøgeren, ved vedtagelsen af de restriktive foranstaltninger over for sagsøgeren. Sagsøgeren har som følge heraf lidt en betydelig ikke-økonomisk skade, som Rådet skal erstatte.
—
Sagsøgeren har fået medhold i sine annullationssøgsmål til prøvelse af hans opførelse på sanktionslisterne. Retten annullerede disse retsakter ved endelig dom af 6. september 2013 i sagerne T-42/12 og T-181/12, og af 16. september 2015 i sag T-45/14, for så vidt som de vedrørte sagsøgeren. Retten fandt herved, at Rådet i hver enkelt tilfælde ikke havde henvist til nogen grunde, der havde kunnet begrunde sagsøgerens opførelse på sanktionslisterne, og havde derfor klart foretaget et urigtigt skøn samt undladt at opfylde sin forpligtelse til at udvise omhu.
—
I henhold til retspraksis fra Retten (Safa Nicu Sepahan Co. mod Rådet, sag T-384/11, dom af 25.11.2014), som Domstolen sidenhen har stadfæstet (sag C-45/15, dom af 30.5.2017), forelå der en alvorlig tilsidesættelse af både materielle beskyttende bestemmelser i de respektive retsgrundlag, og af den pågældende persons grundlæggende rettigheder, navnlig retten til en effektiv domstolsbeskyttelse.
—
Annullationen alene af de pågældende retsakter udgør ikke tilstrækkelig erstatning. De vidtrækkende sociale, erhvervsmæssige og private konsekvenser af de ulovlige listeopførelser af sagsøgeren i årenes løb kan kun opvejes af betaling af erstatning herfor.