16.10.2017
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 347/30
Sag anlagt den 21. juli 2017 — Shindler m.fl. mod Rådet
(Sag T-458/17)
(2017/C 347/39)
Processprog: fransk
Parter
Sagsøgere: Harry Shindler (Porto d’Ascoli, Italien) og 12 andre sagsøgere (ved advokat J. Fouchet)
Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union
Sagsøgernes påstande
—
Annullation af afgørelse (EU, Euratom) XT 21016/17 samt af bilaget til denne afgørelse, XT 21016/17, ADD 1 REV 2, truffet af Rådet for Den Europæiske Union den 22. maj 2017, om bemyndigelse til at indlede forhandlinger med Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland med henblik på indgåelse af en aftale om betingelserne for dennes udtrædelse af EU.
—
heraf følger:
—
Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens omkostninger, herunder advokatomkostninger på 5 000 EUR
—
der tages ethvert forbehold og navnlig for, at SCP CORNILLE-POUYANNE, advokater ved Barreau de Bordeaux, fremsætter alle de bemærkninger, der kan være nyttige, på retsmødet fastsat af Den Europæiske Unions Ret.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgerne anført to anbringender.
1.
Første anbringende vedrører den eksterne ulovlighed af afgørelse (EU, Euratom), XT 21016/17 samt af bilag til denne afgørelse XT 21016/17, ADD 1 REV 2, truffet af Rådet for Den Europæiske Union den 22. maj 2017, om bemyndigelse til at indlede forhandlinger med Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland med henblik på indgåelse af en aftale om betingelserne for dennes udtrædelse af EU (herefter »den anfægtede afgørelse«). Dette anbringende er opdelt i to led:
—
Første led vedrører tilsidesættelse af Euratomtraktaten, for så vidt som den anfægtede aftale og dens bilag fastsætter Det Forenede Kongeriges automatiske udtrædelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab sammen med udtrædelsen af EU uden at blive genstand for en udtrædelsesprocedure og separate forhandlinger.
—
Andet led vedrører en tilsidesættelse af kompetencefordelingen mellem EU og medlemsstaterne, for så vidt som den anfægtede afgørelse og dens bilag tillægger EU en ekstraordinær horisontal kompetence til at indlede forhandlingerne om Det Forenede Kongeriges udtrædelse og udelukker muligheden for, at denne aftale bliver en blandet aftale, således at medlemsstaternes ratifikation af den endelige aftale ikke er påkrævet.
2.
Andet anbringende vedrører den anfægtede aftales interne ulovlighed og består af tre led:
—
Første led vedrører tilsidesættelse af lighedsprincippet, for så vidt som sagsøgte ved vedtagelsen af den anfægtede afgørelse samt dens bilag anerkendte indledningen af en udtrædelsesprocedure, uden at europæiske borgere, der er bosat uden for deres hjemland, har kunnet udtale sig vedrørende den eventuelle fortabelse af deres EU-borgerskab. Retten til at blive hørt og udtrykke sin mening ved at stemme i tilfælde af et europæiske valg er således blevet tilsidesat. Den anfægtede afgørelse har dermed anerkendt en kategori af andenrangsborgere, som er blevet frataget deres stemmeret ved at have udøvet deres ret til fri bevægelighed og har følgelig ikke overholdt princippet om ligebehandling af borgere. Det er sagsøgernes opfattelse, at der er udøvet diskrimination mellem unionsborgere på grund af deres bopæl.
—
Andet led vedrører tilsidesættelse af artikel 203 TEUF, for så vidt som den anfægtede afgørelse fastsætter en udtrædelse for de britiske oversøiske lande og territorier (OLT), uden at beboerne på OLT har kunnet stemme for udtrædelsen af den associeringsordning, der er fastsat i EU-traktaten, og uden at iværksætte proceduren herfor i artikel 203 TEUF, således at retten til fri etablering i artikel 199 TEUF bliver tilsidesat ved den anfægtede afgørelse.
—
Tredje led vedrører tilsidesættelse af princippet om retssikkerhed og af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, for så vidt som sagsøgerne er af den opfattelse, at indledningen af forhandlingerne om udtrædelsesaftalen, hvis resultater er usikre, i væsentlig grad kan påvirke de regler, der regulerer de rettigheder, som disse sidstnævnte har som EU-borgere, selv om de har indrettet et privatliv og familieliv i en anden medlemsstat som følge af udøvelsen af deres fri bevægelighed. Den anfægtede aftale og dens bilag overholder således ikke de krav om retsreglers forudsigelighed, der pålægges ved princippet om retssikkerhed og princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, og tilsidesætter ligeledes respekten for privatliv og familieliv.