20.11.2017
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 392/34
Sag anlagt den 6. september 2017 — Volotea mod Kommissionen
(Sag T-607/17)
(2017/C 392/43)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Volotea, SA (Barcelona, Spanien) (ved advokaterne M. Carpagnano og M. Nordmann)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgerens påstande
—
Europa-Kommissionens afgørelse af 29. juli 2016 om statsstøtte SA.33983 (2013/C) (ex 2012/NN) (ex 2011/NN) gennemført af Italien som kompensation til sardiske lufthavne for public service-forpligtelser annulleres delvist.
—
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat fem anbringender.
1.
Med det første anbringende gøres gældende, at Kommissionen foretog en fejlagtig fortolkning af begrebet statsstøtte i henhold til artikel 107, stk. 1, TEUF.
—
Sagsøgeren har bl.a. gjort gældende, at Kommissionen foretog en fejlagtig fortolkning af begrebet støttemodtager. Sagsøgeren har endvidere gjort gældende, at Kommissionen med urette klassificerede lufthavnsoperatører som værende rene »mellemmænd« mellem regionen og luftfartselskaberne, således at den ikke foretog en behørig vurdering af, om sådanne operatører modtog en økonomisk fordel. Kommissionen foretog endvidere en fejlagtig fortolkning af begrebet konkurrencefordrejning og påvirkning af samhandelen.
2.
Med det andet anbringende gøres gældende, at Kommissionen foretog en fejlagtig fortolkning af begrebet statsstøttens berettigelse.
—
Sagsøgeren har anfægtet Kommissionens påstand om, at den retlige ramme for tjenesteydelser af almen økonomisk interesse ikke finder anvendelse på de i denne sag omhandlede aktiviteter. Selskabet har yderligere gjort gældende, at retningslinjerne for luftfart fra 2005 kan begrunde den omhandlede finansiering.
3.
Med det tredje anbringende gøres gældende, at Kommissionen ved at kræve tilbagebetaling af den uberettigede støtte ikke tog hensyn til sagsøgerens legitime interesser. Kommissionen, som ikke har en klar praksis vedrørende indirekte støtte, skulle ikke have insisteret på denne tilbagebetaling.
4.
Med det fjerde anbringende gøres gældende, at Kommissionen ikke foretog en behørig undersøgelse, idet den ikke undersøgte de omtvistede foranstaltninger omhyggeligt og upartisk.
—
Sagsøgeren har gjort gældende, at Kommissionen ikke foretog en behørig undersøgelse af kriteriet om den private aktør i en markedsøkonomi, selv om dette er et retligt krav og blev gjort gældende at tredjeparter.
5.
Med det femte anbringende gøres gældende, at Kommissionen ikke opfyldte sin begrundelsespligt.
—
I denne forbindelse har sagsøgeren gjort gældende, at Kommissionen ikke redegjorde for vigtige retlige og faktiske omstændigheder, gav begrundelser, der ikke var utvetydige, undlod at tage hensyn til visse væsentlige argumenter fra tredjeparter og udtalte sig på selvmodsigende vis.
Full & Egal Universal Law Academy