18.12.2017
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 437/32
Sag anlagt den 11. september 2017 — Previsión Sanitaria Nacional, PSN, Mutua de Seguros y Reaseguros a Prima Fija mod SRB
(Sag T-623/17)
(2017/C 437/39)
Processprog: spansk
Parter
Sagsøger: Previsión Sanitaria Nacional, PSN, Mutua de Seguros y Reaseguros a Prima Fija (Madrid, Spanien) (ved advokat R. Ariño Sánchez)
Sagsøgt: Den Fælles Afviklingsinstans (SRB)
Sagsøgerens påstande
—
Den anfægtede retsakt annulleres.
—
Under alle omstændigheder fastslås det, at kontrakten om levering af tjenesteydelser med henblik på den endelige værdiansættelse og den værdiansættelse, der er omhandlet i artikel 20, stk. 16-19, i forordning nr. 806/2014, tildeles gennem en udbudsprocedure, hvori den ekspert, der har foretage den foreløbige værdiansættelse af Banco [Popular Español] ikke kan deltage, idet rettighederne for de personer, der har lidt tab, som følge af den oprindelige retsakt, skal høres i forbindelse med den efterfølgende værdiansættelsesprocedure efter at have haft adgang til alle de administrative retsakter, og deres ret til en modydelse som følge af den højst mulige efterfølgende værdiansættelse, som skal udbetales af Banco [Popular Español] (Banco de Santander) eller subsidiært af Den Fælles Afviklingsinstans.
—
Uafhængigt af anden påstand og som accessorisk påstand i forhold til den første påstand tilpligtes Den Fælles Afviklingsinstans at betale PSN et beløb på 276 201,42 EUR forhøjet med lovbestemte renter fra tidspunktet for dette sagsanlæg.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Søgsmålsgrundene og de væsentligste argumenter er de samme som dem, der er gjort gældende i sag T-478/17, Mutualidad de la Abogacía og Hermandad Nacional de Arquitectos Superiores og Químicos mod Den Fælles Afviklingsinstans, T-481/17, Fundación Tatiana Pérez de Guzmán og Bueno og SFL mod Den Fælles Afviklingsinstans, T-482/17, Comercial Vascongada Recalde mod Kommissionen og Den Fælles Afviklingsinstans, T-483/17, García Suárez m.fl. mod Kommissionen og Den Fælles Afviklingsinstans, T-484/17, Fidesban m.fl. mod Den Fælles Afviklingsinstans, T-497/17, Sánchez del Valle og Calatrava Real State 2015 mod Kommissionen og Den Fælles Afviklingsinstans og T-498/17, Pablo Álvarez de Linera Granda mod Kommissionen og Den Fælles Afviklingsinstans.
Full & Egal Universal Law Academy