15.1.2018
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 13/21
Sag anlagt den 13. oktober 2017 — Chioreanu mod ERCEA
(Sag T-717/17)
(2018/C 013/34)
Processprog: rumænsk
Parter
Sagsøger: Nicolae Chioreanu (Oradea, Rumænien) (ved advokat D.-C. Rusu)
Sagsøgt: Forvaltningsorganet for Det Europæiske Forskningsråd (ERCEA)
Sagsøgerens påstande
—
Afgørelserne om afslag på fornyet gennemgang af forslag nr. 741797-NIP, ERC-2016-ADG annulleres.
—
Forvaltningsorganet for Det Europæiske Forskningsråd tilpligtes at foretage en fornyet gennemgang af forskningsforslaget.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført et anbringende vedrørende tilsidesættelse af Kommissionens afgørelse C(2015) 4975 om Det Europæiske Forskningsråds regler for indsendelse af forskningsforslag og de tilhørende evaluerings-, udvælgelses- og tildelingsprocedurer i særprogrammet til gennemførelse af Horisont 2020.