5.2.2018
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 42/30
Sag anlagt den 15. november 2017 — Chambre de commerce et d’industrie métropolitaine Bretagne-ouest (port de Brest) mod Kommissionen
(Sag T-754/17)
(2018/C 042/44)
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: Chambre de commerce et d’industrie métropolitaine Bretagne-ouest (port de Brest) (Brest, Frankrig) (ved advokaterne J. Vanden Eynde og E. Wauters)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgerens påstande
—
Sagen antages til realitetsbehandling, hvorefter Kommissionens afgørelse reference C(2017) 5176 final om statsstøtteordning SA.38398 (2016/C, ex 2015/E) — iværksat af Frankrig — beskatning af havne i Frankrig, annulleres.
—
Søgsmålet antages til realitetsbehandling, og sagsøgeren gives medhold.
—
Følgelig annulleres Europa-Kommissionens afgørelse om, at den omstændighed, at Chambre de commerce et d’industrie métropolitaine Bretagne-ouests økonomiske virksomhed ikke er blevet pålagt selskabsskat, anses for statsstøtte, der er uforenelig med det indre marked.
—
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat tre anbringender.
1.
Første anbringende om en tilsidesættelse af princippet om god forvaltningsskik, idet søgsmålet i sag T-39/17, Chambre de commerce et d’industrie métropolitaine Bretagne-ouest (havnen i Brest) mod Kommissionen, som er anlagt af sagsøgeren vedrørende retten til aktindsigt, stadig verserer. For så vidt som Kommissionen støttede sig på dokumenter, der er væsentlige for at fastlægge de klagepunkter, som lægges sagsøgeren til last, uden imidlertid at meddele sagsøgeren disse klagepunkter på trods af dennes talrige anmodninger herom, bør den afgørelse, der følger af analysen af sådanne dokumenter, således anses for ulovlig.
2.
Andet anbringende om et urigtigt skøn angående kvalificeringen af de af havnen i Brest udførte operationer. Dette anbringende er opdelt i to led.
—
Det første led om, at havnen i Brests aktiviteter udgør tjenesteydelser af almen interesse. Sagsøgeren er af den opfattelse, at fritagelsen for selskabsskat i denne sammenhæng ikke kan anfægtes af Kommissionen, medmindre det påvises, at den udgør statsstøtte, der finder anvendelse på en aktivitet, der er omfattet af konkurrencereglerne.
—
Det andet led, der er subsidiært, og hvorefter havneaktiviteterne — selv om de ikke var tjenesteydelser af almen interesse — ikke desto mindre er tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, som der i overensstemmelse med EU-reglerne kan ydes støtte til, herunder gennem afgiftsmæssige foranstaltninger. Ifølge sagsøgeren kan det i et sådant tilfælde ikke antages, at konkurrencereglerne finder anvendelse i nærværende sag.
3.
Tredje anbringende om en manglende begrundelse og et åbenbart urigtigt skøn med hensyn til Kommissionens kvalificering af den pågældende foranstaltning som statsstøtte. Dette anbringende er opdelt i to led.
—
Det første led om, at undtagelsesbestemmelsen i artikel 106, stk. 2, TEUF efter sagsøgerens opfattelse skal sammenholdes med artikel 93 TEUF, hvorefter støtteforanstaltninger, som modsvarer behovet for en samordning af transportvæsenet, eller som udgør godtgørelse for visse forpligtelser, der har sammenhæng med begrebet offentlig tjenesteydelse, er forenelige med traktaterne.
—
Andet led om et åbenbart urigtigt skøn og en utilstrækkelig begrundelse med hensyn til anvendelsen af artikel 107 TEUF. For det første er den anfægtede afgørelse utilstrækkeligt begrundet, idet den ikke har anført noget forhold med henblik på at fastslå eller godtgøre, hvorledes den omhandlede støtteordning påvirker eller kan påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne for de franske havnes vedkommende — nærmere bestemt havnen i Brest. For det andet er afgørelsen behæftet med et åbenbart urigtigt skøn, i det omfang den kvalificerer foranstaltningen til fordel for havnen i Brest som statsstøtte, selv om betingelsen om påvirkning af samhandelen mellem medlemsstater ikke er opfyldt.