26.2.2018
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 72/37
Sag anlagt den 7. december 2017 — Intercontact Budapest mod CdT
(Sag T-809/17)
(2018/C 072/48)
Processprog: ungarsk
Parter
Sagsøger: Intercontact Budapest Fordító és Pénzügyi Tanácsadó Kft. (Budapest, Ungarn) (ved advokat É. Subasicz)
Sagsøgt: Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer (CdT)
Sagsøgerens påstande
—
Principalt fastslås det, om de point, som hver tilbudsgiver har opnået, stemmer overens med virkeligheden på grundlag af en sammenligning af de afgivne tilbud, og om de overholder principperne om ligebehandling, ikkeforskelsbehandling, proportionalitet og gennemsigtighed.
—
Subsidiært annulleres sagsøgtes udbudsprocedurer.
—
Mere subsidiært annulleres sagsøgtes afgørelse af 10. juli 2017 om resultatet af den offentlige udbudsprocedure FL/GEN 16-01 og FL/GEN 16-02.
—
CdT tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat fire anbringender.
1.
Første anbringende om, at principperne om ligebehandling, ikkeforskelsbehandling, proportionalitet og gennemsigtighed er blevet tilsidesat, eftersom sagsøgte anlagde forskellige vurderinger af tilbudsgiverne i forbindelse med de offentlige udbudsprocedurer, idet sagsøgte ved hvert udbud vurderede identiske aktiviteter forskelligt (1).
2.
Andet anbringende om, at sagsøgte udøvede magtmisbrug ved at undlade at give sagsøgeren de oplysninger, som er påkrævet i de offentlige udbudsprocedurer (2).
3.
Tredje anbringende om, at princippet om gennemsigtighed i de offentlige udbudsprocedurer er blevet tilsidesat, idet sagsøgte offentliggjorde resultatet af udbudsproceduren i Den Europæiske Unions Tidende for sent og uden at inkludere hele det indhold, som er fastsat i EU’s direktiv (3).
4.
Fjerde anbringende om, at sagsøgte tilsidesatte direktivet om offentlige udbud ved ikke at oplyse om klagefristerne og dermed begrænsede klagemulighederne (4).
(1) 1. og 90. betragtning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26.2.2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EUT 2014, L 94, s. 65).
(2) Artikel 113 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (EUT 2012, L 298, s. 1).
(3) Artikel 50 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26.2.2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EUT 2014, L 94, s. 65).
(4) Bilag V, del D, punkt 16, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26.2.2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EUT 2014, L 94, s. 65).