6.5.2019
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 155/12
Domstolens dom (Femte Afdeling) af 14. marts 2019 — Textilis Ltd og Ozgur Keskin mod Svenskt Tenn Aktiebolag (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Svea hovrätt — Sverige)
(Sag C-21/18) (1)
(Præjudiciel forelæggelse - EU-varemærker - begrebet »udformning« - udformning, hvorved varen får en væsentlig værdi - todimensionalt varemærke - figurmærke, der ligeledes udgør et værk i ophavsretlig forstand - forordning (EF) nr. 207/2009 - artikel 7, stk. 1, litra e), nr. iii) - forordning (EU) 2015/2424)
(2019/C 155/15)
Processprog: svensk
Den forelæggende ret
Svea hovrätt
Parter i hovedsagen
Sagsøgere: Textilis Ltd og Ozgur Keskin
Sagsøgt: Svenskt Tenn Aktiebolag
Konklusion
1)
Artikel 7, stk. 1, litra e), nr. iii), i Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26. februar 2009 om [EU]-varemærker, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2424 af 16. december 2015, skal fortolkes således, at bestemmelsen ikke finder anvendelse i forhold til varemærker, der er blevet registreret, før denne forordning nr. 207/2009, som ændret ved forordning 2015/2424, trådte i kraft.
2)
Artikel 7, stk. 1, litra e), nr. iii), i forordning nr. 207/2009 skal fortolkes således, at et tegn som det i hovedsagen omhandlede, der består af todimensionale dekorative motiver, som er påført varerne, såsom et stof eller papir, ikke »udelukkende består af en udformning« i den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i denne bestemmelse.
(1) EUT C 94 af 12.3.2018.