25.11.2019
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 399/7
Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 18. september 2019 – Tiroler Gebietskrankenkasse mod Michael Moser (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Oberster Gerichtshof – Østrig)
(Sag C-32/18) (1)
(Præjudiciel forelæggelse - social sikring - vandrende arbejdstagere - forordning (EF) nr. 987/2009 - artikel 60 - familieydelser - ret til betaling af differencen mellem størrelsen af den forældreydelse, der udbetales i den primært kompetente medlemsstat, og den børnepasningsydelse, der er fastsat af den subsidiært kompetente medlemsstat)
(2019/C 399/07)
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Oberster Gerichtshof
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Tiroler Gebietskrankenkasse
Sagsøgt: Michael Moser
Konklusion
1)
Artikel 60, stk. 1, andet punktum, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 af 16. september 2009 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger skal fortolkes således, at den forpligtelse, der er fastsat i denne bestemmelse, til med henblik på at fastsætte omfanget af en persons ret til familieydelser at tage hensyn til »hele familien[…], som om alle de involverede personer var omfattet af lovgivningen i den pågældende medlemsstat«, finder anvendelse såvel i det tilfælde, hvor ydelserne udbetales i overensstemmelse med den lovgivning, der er udpeget som prioriteret i henhold til artikel 68, stk. 1, litra b), nr. i), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger, som i det tilfælde, hvor ydelserne udbetales i overensstemmelse med en eller flere andre lovgivninger.
2)
Artikel 68 i forordning nr. 883/2004 skal fortolkes således, at størrelsen af det forskelsbetingede supplement, der skal tildeles en arbejdstager i henhold til lovgivningen i en subsidiært kompetent medlemsstat, i overensstemmelse med denne artikel skal beregnes i forhold til den indkomst, der rent faktisk er oppebåret af den nævnte arbejdstager i dennes beskæftigelsesstat.
(1) EUT C 32 af 30.4.2018.
Full & Egal Universal Law Academy