12.8.2019
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 270/9
Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 19. juni 2019 — Meca Srl mod Comune de Napoli (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunale Amministrativo Regionale della Campania — Italien)
(Sag C-41/18) (1)
(Præjudiciel forelæggelse - offentlige kontrakter - direktiv 2014/24/EU - artikel 57, stk. 4, litra c) og g) - indgåelse af offentlige tjenesteydelseskontrakter - fakultative udelukkelsesgrunde fra deltagelse i en udbudsprocedure - alvorlig forsømmelse i forbindelse med udøvelsen af et erhverv, der sår tvivl om den økonomiske aktørs integritet - en tidligere kontrakts ophævelse som følge af mangler i forbindelse med dens gennemførelse - anlæggelse af et søgsmål, som forhindrer den ordregivende myndighed i at tage stilling til misligholdelsen af kontrakten, inden retssagen er afsluttet)
(2019/C 270/10)
Processprog: italiensk
Den forelæggende ret
Tribunale Amministrativo Regionale della Campania
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Meca Srl
Sagsøgt: Comune de Napoli
Procesdeltager: Sirio Srl
Konklusion
Artikel 57, stk. 4, litra c) og g), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF skal fortolkes således, at den er til hinder for en national ordning, hvorefter anlæggelse af et civilretligt søgsmål til prøvelse af en ordregivende myndigheds beslutning om at ophæve en offentlig udbudskontrakt på grund af betydelige mangler i forbindelse med dens gennemførelse, afskærer den ordregivende myndighed, som iværksætter en ny udbudsprocedure, fra på tidspunktet for udvælgelse af tilbudsgiverne at foretage enhver bedømmelse af pålideligheden af den erhvervsdrivende, som er berørt af denne ophævelse.
(1) EUT C 142 af 23.4.2018.
Full & Egal Universal Law Academy