25.11.2019
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 399/10
Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 19. september 2019 – Sociale Verzekeringsbank mod F. van den Berg (C95/18), H. D. Giesen (C-95/18) og C. E. Franzen (C-96/18) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Hoge Raad der Nederlanden – Nederlandene)
(Forenede sager C-95/18 og C-96/18) (1)
(Præjudiciel forelæggelse - social sikring af vandrende arbejdstagere - forordning (EØF) nr. 1408/71 - artikel 13 - lovgivning, der finder anvendelse - hjemmehørende i en medlemsstat, som henhører under anvendelsesområdet for forordning (EØF) nr. 1408/71 - ydelse vedrørende ordningen for alderspensionsforsikring eller vedrørende børneydelser - bopælsmedlemsstat og beskæftigelsesmedlemsstat - afslag)
(2019/C 399/11)
Processprog: nederlandsk
Den forelæggende ret
Hoge Raad der Nederlanden
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Sociale Verzekeringsbank
Sagsøgte: F. van den Berg (C-95/18), H. D. Giesen (C-95/18) og C. E. Franzen (C-96/18)
Konklusion
1)
Artikel 45 TEUF og 48 TEUF skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for en lovgivning i en medlemsstat, i henhold til hvilken en vandrende arbejdstager, som er bosat på denne medlemsstats område, og som i henhold til artikel 13 i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, som ændret og ajourført ved Rådets forordning (EF) nr. 118/97 af 2. december 1996, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1992/2006 af 18. december 2006, er underlagt lovgivningen om social sikring i beskæftigelsesmedlemsstaten, ikke er forsikret i medfør af de sociale forsikringer i denne bopælsmedlemsstat, selv om lovgivningen i beskæftigelsesmedlemsstaten ikke tillægger denne arbejdstager ret til en alderspension eller til børneydelser.
2)
Artikel 13 i forordning nr. 1408/71, som ændret og ajourført ved forordning nr. 118/97, som ændret ved forordning nr. 1992/2006, skal fortolkes således, at den er til hinder for, at en medlemsstat, på hvis område en vandrende arbejdstager er bosat, og som ikke er kompetent i henhold til denne artikel, betinger tildelingen af en ret til en alderspension til denne vandrende arbejdstager af en forsikringsforpligtelse, som indebærer betaling af obligatoriske bidrag.
(1) EUT C 161 af 7.5.2018.
Full & Egal Universal Law Academy