5.8.2019
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 263/13
Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 12. juni 2019 — Oro Efectivo SL mod Diputación Foral de Bizkaia (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal Supremo — Spanien)
(Sag C-185/18) (1)
(Præjudiciel forelæggelse - merværdiafgift (moms) - direktiv 2006/112/EF - artikel 401 - princip om afgiftsneutralitet - en virksomheds erhvervelse fra privatpersoner af genstande med et højt indhold af guld eller andre ædelmetaller med henblik på videresalg - afgift på overdragelse af formuegoder)
(2019/C 263/16)
Processprog: spansk
Den forelæggende ret
Tribunal Supremo
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Oro Efectivo SL
Sagsøgt: Diputación Foral de Bizkaia
Konklusion
Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem og princippet om afgiftsneutralitet skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter virksomheders erhvervelse fra privatpersoner af genstande med et højt indhold af guld eller andre ædelmetaller pålægges en indirekte afgift, der rammer overdragelse af formuegoder, og som er forskellig fra merværdiafgift, når disse genstande er bestemt til erhvervsvirksomheden i de nævnte virksomheder, der med henblik på en omdannelse og derefter genindførsel heraf i handelskredsløbet videresælger dem til virksomheder, som er specialiseret i fremstilling af ingots eller diverse genstande af ædelmetaller.
(1) EUT C 182 af 28.5.2018.