17.9.2018
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 328/23
Domstolens dom (Første Afdeling) af 25. juli 2018 — fuldbyrdelse af en europæisk arrestordre udstedt mod ML (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Hanseatisches Oberlandesgericht in Bremen — Tyskland)
(Sag C-220/18 PPU) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - præjudiciel hasteprocedure - politisamarbejde og retligt samarbejde i straffesager - europæisk arrestordre - rammeafgørelse 2002/584/RIA - artikel 1, stk. 3 - procedurer for overgivelse mellem medlemsstaterne - betingelser for fuldbyrdelse - grunde til at afslå fuldbyrdelse - Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - artikel 4 - forbud mod umenneskelig eller nedværdigende behandling - forholdene under frihedsberøvelse i den udstedende medlemsstat - omfanget af den prøvelse, som de fuldbyrdende judicielle myndigheder foretager - den omstændighed, at der foreligger retsmidler i den udstedende medlemsstat - garanti givet af denne medlemsstats myndigheder))
(2018/C 328/29)
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Hanseatisches Oberlandesgericht in Bremen
Parter i hovedsagen
ML
Procesdeltager: Generalstaatsanwaltschaft Bremen
Konklusion
Artikel 1, stk. 3, artikel 5 og artikel 6, stk. 1, i Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA af 13. juni 2002 om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne, som ændret ved Rådets rammeafgørelse 2009/299/RIA af 26. februar 2009, skal fortolkes således, at når den fuldbyrdende judicielle myndighed råder over oplysninger, som godtgør, at der foreligger generelle eller systemiske mangler ved forholdene under frihedsberøvelse i den udstedende medlemsstats fængsler, hvilke manglers rigtighed det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve under hensyntagen til samtlige tilgængelige ajourførte oplysninger:
—
kan den fuldbyrdende judicielle myndighed ikke fastslå, at der ikke foreligger en reel risiko for, at den person, som er omfattet af en europæisk arrestordre udstedt med henblik på fuldbyrdelse af en frihedsstraf, bliver genstand for en umenneskelig eller nedværdigende behandling som omhandlet i artikel 4 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, alene med den begrundelse, at denne person i den udstedende medlemsstat har adgang til retsmidler, der gør det muligt for den pågældende at anfægte forholdene under frihedsberøvelsen, idet den nævnte myndighed dog med henblik på at træffe afgørelse om overgivelse af den pågældende person kan tage hensyn til, at en sådan adgang til retsmidler foreligger
—
er den fuldbyrdende judicielle myndighed kun forpligtet til at efterprøve forholdene under frihedsberøvelse i de fængsler, hvor det i henhold til de oplysninger, som myndigheden råder over, er sandsynligt, at den nævnte person vil blive frihedsberøvet, herunder når frihedsberøvelsen er midlertidig eller foretages i en overgangsperiode
—
skal den fuldbyrdende judicielle myndighed med henblik herpå alene efterprøve de konkrete og præcise forhold under den pågældende persons frihedsberøvelse, der er relevante for fastlæggelsen af, om vedkommende vil løbe en reel risiko for umenneskelig eller nedværdigende behandling som omhandlet i artikel 4 i chartret om grundlæggende rettigheder
—
kan den fuldbyrdende judicielle myndighed tage hensyn til oplysninger, der er blevet fremlagt af andre myndigheder i den udstedende medlemsstat end den udstedende judicielle myndighed, såsom særligt garantien for, at den pågældende person ikke vil blive genstand for en umenneskelig eller nedværdigende behandling som omhandlet i artikel 4 i chartret om grundlæggende rettigheder.
(1) EUT C 221 af 25.6.2018.