1.7.2019
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 220/7
Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 2. maj 2019 — Budimex S.A. mod Minister Finansów (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Naczelny Sąd Administracyjny — Polen)
(Sag C-224/18) (1)
(Præjudiciel forelæggelse - det fælles merværdiafgiftssystem (moms) - direktiv 2006/112/EF - artikel 66 - afgiftspligtens indtræden og afgiftens forfald - det tidspunkt, hvor levering af ydelser finder sted - bygge- og monteringsarbejder - hensyntagen til det i kontrakten om levering af ydelser fastsatte tidspunkt for godkendelse af arbejderne)
(2019/C 220/09)
Processprog: polsk
Den forelæggende ret
Naczelny Sąd Administracyjny
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Budimex S.A.
Sagsøgt: Minister Finansów
Konklusion
Artikel 66, stk. 1, litra c), i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem, som ændret ved Rådets direktiv 2010/45/EU af 13. juli 2010, skal fortolkes således, at den, såfremt der ikke udstedes faktura, eller såfremt fakturaen vedrørende levering af en ydelse udstedes for sent, ikke er til hinder for, at en formel godkendelse af denne levering betragtes som tidspunktet for, at den nævnte levering har fundet sted, såfremt en medlemsstat, som det er tilfældet i hovedsagen, har fastsat, at afgiften forfalder ved udløbet af en frist, der begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor leveringen har fundet sted, for det første, fordi formkravet om godkendelse er blevet aftalt mellem parterne i kontrakten, der er bindende for dem i henhold til kontraktbestemmelser, der svarer til den økonomiske og forretningsmæssige virkelighed inden for det område, hvor leveringen udføres, og for det andet, fordi dette formkrav svarer til den faktiske afslutning af leveringen og endeligt fastlægger den modværdi, der skal betales, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve.
(1) EUT C 231 af 2.7.2018.