17.6.2019
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 206/16
Domstolens dom (Tiende Afdeling) af 11. april 2019 — Mediterranean Shipping Company (Portugal) — Agentes de Navegação S.A. mod Banco Comercial Português SA og Caixa Geral de Depósitos, SA (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal da Relação do Porto — Portugal)
(Sag C-295/18) (1)
(Præjudiciel forelæggelse - betalingstjenester i det indre marked - direktiv 2007/64/EF - artikel 2 og 58 - anvendelsesområde - bruger af betalingstjenester - begreb - gennemførelse af en betalingsordre, udstedt af en tredjepart, om direkte debitering fra en konto, som denne ikke er indehaver af - manglende tilladelse fra indehaveren af den debiterede konto - uautoriseret betalingstransaktion)
(2019/C 206/20)
Processprog: portugisisk
Den forelæggende ret
Tribunal da Relação do Porto
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Mediterranean Shipping Company (Portugal) — Agentes de Navegação S.A.
Sagsøgte: Banco Comercial Português SA og Caixa Geral de Depósitos, SA
Konklusion
1)
Artikel 2, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/64/EF af 13. november 2007 om betalingstjenester i det indre marked og om ændring af direktiv 97/7/EF, 2002/65/EF, 2005/60/EF og 2006/48/EF og om ophævelse af direktiv 97/5/EF skal fortolkes således, at gennemførelsen af direkte debiteringer, som er initieret af betalingsmodtageren fra en betalingskonto, som denne betalingsmodtager ikke er indehaver af, og som indehaveren af den således debiterede konto ikke har givet samtykke til, er omfattet af begrebet »betalingstjenester« som omhandlet i denne bestemmelse.
2)
Artikel 58 i direktiv 2007/64 skal fortolkes således, at indehaveren af en betalingskonto, fra hvilken der er gennemført direkte debiteringer uden indehaverens samtykke, er omfattet af begrebet »brugeren af betalingstjenester« i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i denne artikel.
(1) EUT C 259 af 23.7.2018.