9.9.2019
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 305/21
Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 3. juli 2019 — Commissioners for Her Majesty’s Revenue & Customs mod The Chancellor, Masters and Scholars of the University of Cambridge (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Court of Appeal (England & Wales) (Civil Division) — Det Forenede Kongerige)
(Sag C-316/18) (1)
(Præjudiciel forelæggelse - merværdiafgift (moms) - fradrag af indgående afgift - omkostninger til forvaltning af en fond, der investerer donerede midler med det formål at dække omkostningerne til samtlige udgående transaktioner, som udføres af den afgiftspligtige person - generalomkostninger)
(2019/C 305/26)
Processprog: fransk
Den forelæggende ret
Court of Appeal (England & Wales) (Civil Division)
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Commissioners for Her Majesty’s Revenue & Customs
Sagsøgt: The Chancellor, Masters and Scholars of the University of Cambridge
Konklusion
Artikel 168, litra a), i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at en afgiftspligtig person, der både udøver momspligtig virksomhed og momsfritaget virksomhed, der investerer gaver og donationer, som den pågældende modtager, ved at placere dem i en fond, og som anvender de indtægter, som denne fond genererer, til at dække omkostningerne til vedkommendes virksomhed som helhed, ikke har ret til som en generalomkostning at fradrage den indgående moms på omkostninger knyttet til denne investering.
(1) EUT C 249 af 16.7.2018.