11.11.2019
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 383/26
Domstolens dom (Første Afdeling) af 4. september 2019 – Avv. Alessandro Salvoni mod Anna Maria Fiermonte (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunale di Milano – Italien)
(Sag C-347/18) (1)
(Præjudiciel forelæggelse - retligt samarbejde i civile sager - forordning (EU) nr. 1215/2012 - artikel 53 - attest angående en retsafgørelse på det civil- og handelsretlige område i bilag 1 - den oprindelige rets beføjelser - ex officio-efterprøvelse af, om reglerne om kompetence i sager om forbrugeraftaler er overtrådt)
(2019/C 383/28)
Processprog: italiensk
Den forelæggende ret
Tribunale di Milano
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Avv. Alessandro Salvoni
Sagsøgt: Anna Maria Fiermonte
Konklusion
Artikel 53 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 af 12. december 2012 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område, som ændret ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/281 af 26. november 2014, sammenholdt med artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, skal fortolkes således, at den er til hinder for, at den oprindelige ret, der har modtaget begæringen om udstedelse af attesten i henhold til nævnte artikel 53 vedrørende en endelig retsafgørelse, ex officio efterprøver, om bestemmelserne i denne forordnings kapitel II, afdeling 4, er blevet tilsidesat med henblik på at informere forbrugeren om den eventuelt konstaterede tilsidesættelse og gøre det muligt for denne at overveje muligheden for at benytte det i nævnte forordnings artikel 45 fastlagte retsmiddel på et fuldt oplyst grundlag.
(1) EUT C 285 af 13.8.2018.