5.8.2019
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 263/18
Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 6. juni 2019 — Ágnes Weil mod Géza Gulácsi (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Szekszárdi Járásbíróság — Ungarn)
(Sag C-361/18) (1)
(Præjudiciel forelæggelse - retligt samarbejde i civile sager - forordning (EU) nr. 1215/2012 - artikel 66 - det tidsmæssige anvendelsesområde - forordning (EF) nr. 44/2001 - det materielle anvendelsesområde - det civil-og handelsretlige område - artikel 1, stk. 1, og artikel 1, stk. 2, litra a) - områder, der ikke er omfattet - formueforholdet mellem ægtefæller - artikel 54 - begæring om udstedelse af en attest, som bekræfter, at retsafgørelsen truffet af den oprindelige ret er eksigibel - retsafgørelse om en fordring, der er opstået som følge af opløsningen af et formueforhold, som fulgte af et faktisk samlivsforhold)
(2019/C 263/22)
Processprog: ungarsk
Den forelæggende ret
Szekszárdi Járásbíróság
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Ágnes Weil
Sagsøgt: Géza Gulácsi
Konklusion
1)
Artikel 54 i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område skal fortolkes således, at en ret i en medlemsstat, til hvilken der er indgivet en begæring om udstedelse af en attest, som bekræfter, at en retsafgørelse truffet af den oprindelige ret er eksigibel, i en situation som den i hovedsagen omhandlede, hvor den ret, som har truffet den afgørelse, der skal fuldbyrdes, ikke i forbindelse med vedtagelsen af denne afgørelse har taget stilling til, om denne forordning finder anvendelse, skal efterprøve, om tvisten er omfattet af nævnte forordnings anvendelsesområde.
2)
Artikel 1, stk. 1, og artikel 1, stk. 2, litra a), i forordning nr. 44/2001 skal fortolkes således, at et søgsmål som det i hovedsagen omhandlede, hvori der er nedlagt påstand om opløsning af det formueforhold, der følger af et faktisk samlivsforhold, henhører under begrebet »det civil- og handelsretlige område« som omhandlet i nævnte stk. 1 og derfor er omfattet af denne forordnings materielle anvendelsesområde.
(1) EUT C 311 af 3.9.2018.